printvenlig PDF

 Af Lars Henrik Larsen

 Denne introduktion er målrettet til fagpersoner, som har behov for viden om, hvordan man finder videnskabelig information og litteratur
 om et sundhedsvidenskabeligt emne i forbindelse med undervisning, faglig udvikling eller forskning. Du kan printe vejledningen ud
 som en kort introduktion til medicinsk litteratursøgning, men hvis du læser den online, får du mulighed for at linke direkte til
 relevantes sites ved at bruge links til højre for teksten.

 ●   Sundhedsvidenskabelig litteratursøgning
 Der er flere overvejelser du skal gøre dig i startfasen af litteratursøgning. Først og fremmest - hvilke(t) sprog vil du inddrage, hvilket
 fagligt niveau og i hvilken generaliseringsgrad skal litteraturen gælde?
 Størsteparten af den videnskabelige litteratur er publiceret på engelsk - også danske forskeres publikationer. Derfor bør engelsk være
 det primære fokus.
 Med hensyn til det faglige niveau, er der flere og næsten modsat rettede faktorer der spiller ind. Som hovedregel finder det lave niveau 
 (populistiske publikationer, uvidenskabelige publikationer eller 'simpel' formidlende litteratur) ved generel søgning på internettet. Disse
 typer publikationer kan være inspirerende og endog indeholde vigtigere oplysninger end regulære forskningsartikler, men der er risici
 forbundet med at anvende litteraturen i flere sammenhænge, når fokus rettes mod forskning og udvikling. Uanset niveau bør du dog
 opøve evnen til at kunne finde såvel national som international litteratur, både i specifikke søgemaskiner og databaser og i mere
 generelle søgemaskiner.
 Med hensyn til generaliseringsgrad, kan man sige at jo større denne er, jo bedre kan du tillade dig kun at søge i de internationale
 databaser, f.eks. har fysiologisk forskning en høj generaliseringsgrad, hvorimod generaliseringsgraden for f.eks.
 folkesundhedsvidenskab er langt mindre. Lavere grad af generalisering betyder altså, at du også skal søge i de danske og nordiske
 databaser. Et enkelt fag kan godt være splittet i flere kategorier - fx hjerneforskning i psykiatrisk perspektiv findes i internationale
 databaser, hvorimod distriktspsykiatri også skal søges i danske og nordiske databaser.

 ●   Adgang til databaser og tidsskrifter
 Fra forskellige biblioteker og institutioner kan du få adgang til forskellige ressourcer. Visse databaser og tidsskrifter er gratis, i andre
 kan du fx søge i abstracts og/eller titler, mens du i nogle sammenhænge kun kan få adgang til ressourcerne hvis du betaler for dem -
 derfor kan det være en hjælp at gå gennem eksempelvis bibliotekernes fjernadgange eller lave log-in på et lokalt netværk hvis du er
 ansat eller studerende.
 Der er dog en række online ressourcer tilgængelige gratis - klik her for at læse mere

 Bøger, disputatser og Ph.D. afhandlinger finder du i bibliotek.dk, og artikler finder du i artikelbasen. Dit bibliotek hjælper dig med at
 fremskaffe den litteratur du skal bruge, og som du ikke selv kan bestille direkte i bibliotek.dk. Endvidere kan du finde forskning i
 Den Danske Forskningsdatabase som har referencer til tidsskriftartikler, bøger, kapitler i bøger, rapporter og konferencebidrag
 samt beskrivelser af igangværende eller afsluttede forskningsaktiviteter. Databasen er dog meget mangelfuld, både hvad angår
 projekter og publikationer.
 Artikelbasen registrer artikler og anmeldelser fra 800 faglige tidsskrifter og 8 landsdækkende aviser. Databasen er gratis på Nettet og
 går tilbage til 1981 og en lang række sundhedsvidenskabelige danske tidsskrifter samt enkelte fælles nordiske er med i databasen.
 Her kan du fx finde henvisning til artikler fra Ugeskrift for læger, Månedsskrift for praktisk lægegerning, Sygeplejersken, Vård i Norden
 mv. Der er er mulighed for at linke til fuldtekst på enkelte tidsskrifter. Du kan vælge mellem »Søgning« og »Guidet søgning«, og det
 er også muligt at lave registeropslag på f.eks. forfatter. Du kan få mere at vide om databasen og søgeteknik under »Hjælp«.
 Artikelbasen er også indeholdt i bibliotek.dk.
 NB! Søgning i Artikelbasen vil give henvisninger til visse danske tidsskriftsartikler som ikke findes i Medline.

 I bibliotek.dk kan du se hvad der er udgivet i Danmark og hvad der findes på danske offentlige folke- og forskningsbiblioteker.indenfor
 bøger, tidsskrifter, aviser, noder, musik, video, cd-rom og lydbøger. bibliotek.dk er gratis på Nettet og fra en hvilken som helst PC
 med internetadgang kan du bestille materiale og herefter afhente det på det bibliotek, der passer dig bedst. Du kan vælge mellem
 standard »Søgning« og avanceret søgning med »Kommandosøg« i topmenuen - du får flest muligheder ved at vælge
 »Kommandosøg«, men her skal du selv definere kriterierne.
 Det er endvidere muligt at lave registeropslag med »Slå op i register« på f.eks. forfatter. Du kan eksportere til Reference Manager® i
 RIS-formatet. Du kan få mere at vide om databasen og søgeteknik under »Hjælp« og du kan også få adgang til Artikelbasen fra
 bibliotek.dk under »Artikelsøg«.
 NB! Søgning ved hjælp af søgefeltet »Emne« er yderst mangelfuld, da ikke alle henvisninger i bibliotek.dk har emneord, og
 bibliotekerne har forskellige emneords- og klassifikationssystemet.

 ●   Nordisk litteratur
 Søgning efter nordisk sundhedsvidenskabelig litteratur giver endnu flere muligheder. De svenske og norske databaser som beskrives
 her dækker igen alle fagområder, bortset fra SveMed+ som udelukkende er en sundhedsvidenskabelig bibliografi. Du kan ikke selv
 bestille litteraturen du finder i disse nordiske databaser, men dit bibliotek kan hjælpe med at fremskaffe kopier eller låne materialet
 hjem til dig. Husk at søgninger i de nordiske databaser kan være nødvendige, da de indeholder masser af videnskabelig litteratur, der
 ikke registreres i de internationale databaser, som beskrevet ovenfor.
 Libris – det svenske nationale bibliotekssystem indeholder mere end 40 mill. poster fra de svenske forsknings- og specialbibliotekers
 samlinger og fra enkelte folkebiblioteker med en bred dækning. Du kan vælge mellem »Enkel« og »Avancerad« søgning og få hjælp 
 til søgning under 'Sökning' og 'Söktips'.
 Svenske sundhedsvidenskabelige artikler kan også søges i SveMed+, en svensk sundhedsvidenskabelig database som er gratis og
 dækker tidsskriftsartikler - primært svenske, men også lidt af den norske og danske sundhedsvidenskabelige litteratur. Søgning er
 enkel og der findes 2 søgeruder til SveMed+, nemlig mulighed for »Enkel sögning« og »Avancerad sögning«. Du kan afgrænse til
 artikler med abstract/fuldtekst og henvisningerne i databasen er emnekodet ved hjælp af MeSH, og vi anbefaler derfor, at du bruger den svenske eller engelske udgave af MeSH til dine emnesøgninger i SveMed+. Den benytter du i praksis bedst gennem »Avancerad sögning« ved at klikke på »Sök på ämnesord (MeSH)«. Du kan kombinere søgninger i MeSH ved brug af »Kombinera tidigare sökningar (sökhistorik)«. Fra MeSH billedet er der endvidere nyttige links til bl.a. PubMed og disputatser (»Dissertations«) og alt er samlet i en grundig manual.

 Bibsys – det norske bibliotekssystem - indeholder oplysninger om bøger og andet materiale, som findes på Norges universitets-
 biblioteker, på Nasjonalbiblioteket og på de norske højskoler. Bibsys er gratis på Nettet og dækker bøger, tidsskrifter, musikrelateret
 materiale og enkelte artikler. Forskningspublikationer og projekter finder du i Forskdok-baserne – Forskpub og Forskpro.
 På hovedsiden vælges »Sök litteratur« og dernæst fx »Biblioteksbasen«. Du kan vælge »enkel« eller »avansert« søgning.

 ●   Søgning efter international litteratur der ikke er nordisk
 International Nursing Index og Cinahl er 2 bibliografier som indeholder primært sygeplejefaglig litteratur, men også er relevant for
 eksempelvis ergoterapeuter og fysioterapeuter. Ínternational Nursing Index dækker litteraturen på mange forskellige sprog (69%
 engelsk), hvor Cinahl hovedsageligt blot dækker engelsksproget litteratur (99% engelsk).Hvis du bruger Medline er International
 Nursing Index inkluderet i din søgning.

 AMED (Allied and Complementary Medicine) dækker udvalgte tidsskrifter indenfor områderne "alternativ" og komplementær medicin,
 samt forskellige professioner, der knytter sig til sundhedsvidenskab - blandt andet fysioterapi, ergoterapi, palliativ sygepleje,og
 podiatri (fodspecialister). AMED registrerer over 500 specialiserede tidsskrifter indenfor dækningsområderne samt herudover udvalgte
 artikler fra generelle sundhedsvidenskabelige tidsskrifter.Artiklerne emnekodes bl.a. ved hjælp af index terms fra the AMED
 Thesaurus, og de fleste indførsler fra 1995 og fremad indeholder et abstract. Der findes en søgevejledning til AMED bibliografien.

 Når du skal søge efter international videnskabelig litteratur, skal du være opmærksom på, at den både består af af artikler fra tusinder
 af videnskabelige tidsskrifter samt bøger - altså egentlig lærebøger, mere videnskabelige bøger, samt bøger i form af
 beretninger fra kongresser og konsensusmøder, disputatser og Ph.d.-afhandlinger. De mest brugte af natur- og lægevidenskabelige
 bibliografier nøjes imidlertid med at registrere indholdet af de videnskabelige tidsskrifter - det gælder bl.a. Medline.
 Vær opmærksom på at knap 8% af de registrerede artikler er oversigtsartikler (Reviews), og at denne meget vigtige formtype nemt
 kan findes gennem avancerede søgninger og i nogle søgemaskiner direkte gennem links. Oversigtsartikler er nyttige
 sammenfatninger af den videnskabelige litteratur indenfor et fokuseret område, skrevet af mere eller mindre anerkendte eksperter.

 ●   Medline
 Den vigtigste - eller i hvert fald mest benyttede sundhedsvidenskabelige bibliografiske database - er Medline, der dækker
 tidsskriftsartikler. Medline der produceres af National Library of Medicine U.S.A. Hvis du vil læse mere om Medline - læs mere om  
 medline her.
 De 2 vigtigste, lidt forskellige versioner af Medline er SilverPlatter/Ovid udgaven samt PubMed versionen. Medline registrerer indholdet
 af over 4.000 videnskabelige tidsskrifter, men mangler desværre visse danske og nordiske sundhedsfaglige tidsskrifter. Databasen
 går tilbage til 1966 i sin endegyldige form, men National Library of Medicine arbejder på at gå længere tilbage i tiden gennem
 OldMedline (1953-1965), som der er udarbejdet en særlig søgevejledning til. Medline er bredt favnende og dækker emneområder som
 ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, tandlægevidenskab, veterinærvidenskab, farmaci og prækliniske fag. Medline dækker også dele af
 de biologiske discipliner, herunder miljøvidenskab, havbiologi, botanik og zoologi samt biofysik og kemi - såfremt der er et
 sundhedsvidenskabeligt aspekt. (Knap 2% af indholdet i Medline handler om rehabilitering og knap 0,4 % om medicinsk
 teknologivurdering). SilverPlatter/Ovid versionen tilbydes gratis for brugere på flere universiteter og uddannelsesinstitutioner. 

 Medline er en af de få videnskabelige databaser, hvor der er ofret kolossale ressourcer på at emnekode alle indførslerne med såkaldte
 MeSH (Medical Subject Headings), som er baseret på en omfattende liste over engelske medicinske fagudtryk. Det er derfor
 afgørende, at du bruger MeSH for at ramme mest muligt plet med dine søgninger og finde den litteratur, der virkelig er i databasen.
 Har du vanskeligt ved at finde et MeSH ord, der dækker dit emne, kan du prøve »Suggest« funktionen til at finde de relevante MeSH
 emneord (virker bedst på 5 -10 årgange). Du har i gratis adgang til elektronisk fuldtekst fra mange af tidsskrifterne i SilverPlatter/Ovid,
 mens du som regel kun får adgang til abstracts med PubMed, som anvendes af rigtigt mange brugere. En anden ulempe ved denne
 udgave er Ulemper er, at det er sværere at opbygge og gemme søgehistorier samt at søgemekanikken kører noget tungere. Fordele
 udover at være gratis, er at den er mere opdateret, den søger selv at mappe MeSH til søgeordene, samt at den indeholder en
 beslægtethedsfunktion »Related Records«, som giver den mindre erfarne søger en genial mulighed for at fange meget af den
 relevante litteratur selv ved en mangelfuld søgning. PubMed har en glimrende dokumentation bl.a. en omfattende brugervejledning
 samt en meget fin interaktiv vejledning Tutorial i brugen af PubMed, som du kan læse mere om her.

 ●    Excerpta Medica/EMBASE
 Excerpta Medica også kaldet EMBASE Embase er en betalingsdatabase.og dækker tidsskriftsartikler. Der indekseres over 3.500
 tidsskrifter med ca. 375.000 referencer årligt, heraf er ca. 60% forsynet med abstracts og databasen går tilbage til 1973. Excerpta
 Medica er opbygget ved hjælp af et kontrolleret emneordssystem, kaldet EMTREE thesaurus, som minder meget om MeSH både
 hvad angår opbygning og indhold.
 EMBASE kan være et glimrende supplement til MEDLINE da den: 1) Indeholder flere henvisninger til europæisk og tredje
 verdenslitteratur end MEDLINE generelt. (F.eks. indekserer Medline 1.877 europæiske tidsskrifter, men EMBASE indekserer 2.450).
 2) Indeholder langt mere farmakologisk litteratur 3) Indeholder litteratur indenfor de samfundsmedicinske områder som ikke er i
 MEDLINE. 4) Kun indeholder lægevidenskabelige tidskrifter af god kvalitet. 5) Emneregistreres af speciallæger. EMBASE dækker
 derimod principielt ikke sygeplejevidenskabelig og odontologisk litteratur.
 Overlapningen mellem MEDLINE og EMBASE er varierende mellem ca. 30% til 80% afhængig af emneområde. Da EMBASE
 indekserer flere europæiske tidsskrifter end Medline, bliver EMBASE derfor relevant, når det gælder søgninger i discipliner med en
 lavere generaliseringsgrad, f.eks. folkesundhedsvidenskab. Søgning i EMBASE bør omfatte brug af EMTREE thesaurus, men
 EMTREE er så forskellig fra MeSH, at søgning i én af de 2 thesauri ikke kan overføres mellem databaserne. Opslaget i EMTREE
 thesaurus giver mulighed for brug af "Explosion" (inklusion af underordnede emneord). Denne aktiveres ved at afmærke »Include
 subordinate EMTREE thesaurus terms (explosion search)«. Du får mulighed for at bruge mere end 2 EMTREE ord samt at opbygge
 søgehistorier ved at registrere dig i systemet (»Register«).

 ●    Web of Science
 Web of Science er et kompleks af 3 databaser indenfor teknik, natur- og lægevidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, der
 dækker tidsskriftsartikler, tilsammen i perioden fra 1945 til dato. De 2 relevante databaser i relation til sundhedsområdet, er Science
 Citation Index Expanded samt Social Sciences Citation Index, sidstnævnte dog i relation til sundhedstjenesteforskning. Web of
 Science opbygges på basis af en registrering af 8.500 tidsskrifter heraf en del selektivt. Ved registreringen medtages ikke blot
 artiklernes forfatter(e), titler og tidsskrift m.v. men også deres litteraturhenvisninger - desværre dog i standardiseret, forkortet form.
 Du kan derfor søge både på emne (»General Search«) som på citationer (»Cited Ref Search«), men emnesøgning er langt bedre og
 mere omfattende i Medline og kan kun anbefales i Web of Science i forbindelse med grænseområder til sundhedsvidenskab.
 Lad dig ikke forvirre af, at Web of Science angiver mulighed for at søge på "keywords". Der er nemlig ikke tale om en Thesaurus
 funktion, men blot en vis mængde tilfældigt tildelte emneord. Der er også mulighed for at vælge »Advanced Search«, som åbner
 mulighed for at opbygge og kombinere søgetrin samt bruge feltkoder (se vejledning i søgebilledet). Du kan sende søgeresultater som
 e-mail og/eller eksportere disse direkte til Reference Manager® via »Marked List« funktionen. Der er mulighed for visse bibliometriske
 analyser af resultater via »Analyze« funktionen.
 Citationssøgning på forfattere findes derimod kun i denne database og i forbindelse med denne er det smarteste muligheden for at
 finde beslægtede artikler ved at undersøge den bibliografiske kobling (»Related Records«) som på basis af graden af
 citationsfælleskab mellem referencelister kan afsløre spændende og uventede ekstra artikler, som ikke var blevet fundet ved
 traditionel emnesøgning. Ligesom i Medline kan du begrænse din søgning til formtypen oversigtsartikler ("Review") ved at vælge
 »Restrict search...by document Types - Review« nederst på søgesiden.
 Der findes en tutorial samt en detaljeret Help File til Web of Science.
 Science Citation Index har sin største betydning ved emnesøgning indenfor teknik og naturvidenskab, så vi anbefaler kun at du skal
 bruge Web of Science, hvis du har vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt om dit emne i Medline. Det kunne f.eks. være
 emnesøgninger, der falder imellem det sundhedsvidenskabelige og socialvidenskabelig område, f.eks. visse spørgsmål indenfor
 folkesundhedsvidenskab.

 ●    Specielle sundhedsvidenskabelige bibliografiske databaser
 Det sundhedsvidenskabelige område udmærker sig ved at indeholde en række specialdatabaser, der giver en endnu dybere dækning
 af litteraturen end de ovennævnte databaser. Producenten af Medline tilbyder således en række andre gratis specialdatabaser inden
 for udvalgte sundhedsvidenskabelige discipliner, som du kan finder en oversigt over (NLM's Databases & Electronic Information
 Sources).

 TOXNET - se fx de værdifulde databaser omkring toksikologi TOXNET (Toxicology Data Network). Der findes en instruktiv Lecture
 Guide til dette lidt komplicerede toksikologiske databasebibliotek samt Fact Sheets om de enkelte databaser.

 MANTIS™ er en forkortelse af "Manual, Alternative, and Natural Therapy Index System." og databasen registrerer over 1,000
 tidsskrifters artikler især indenfor manuel medicin, kiropraktik og osteopatisk medicin. Hertil bl.a. noget litteratur om rehabilitering
 ("exercise therapy"). Producenten har en grundig dokumentation for produktet, herunder de registrerede tidsskrifter. Databasen (der
 tidligere hed Chirolars) ligger hos databaseværten Ovid der har en kort oversigt over databasens struktur og som er en
 betalingsdatabase. Vær opmærksom på at trunkeringtegnet er $. MANTIS™ er fremragende ved at supplere Medline meget kraftigt,
 hvad angår litteratur om kiropraktik, men søgning kan være besværlig da der mangler emneregistrering. Du finder størstedelen af den
 klassiske litteratur om kiropraktik (og osteopati) i MANTIS™ , men du skal huske på, at størstedelen af litteraturen indenfor de
 tilknyttede basale discipliner: anatomi, fysiologi, biomekanik, bevægeapparatets patologi og billeddiagnostik m.v.) er i Medline.

 PEDro - The Physiotherapy Evidence Database
 PEDro bibliografien, som udelukkende omhandler fysioterapi, udarbejdes af The Centre for Evidence-Based Physiotherapy i
 Australien. PEDro er blevet udviklet for at formidle hurtig og let adgang til henvisninger og abstracts vedrørende randomiserede
 kontrollerede undersøgelser samt systematiske reviews indenfor fysioterapi. De fleste litteraturhenvisninger i databasen har fået en
 nøje dokumenteret og meget nyttig "PEDRO Scale" kvalitetsmarkering for at hjælpe brugeren i at skelne mellem mere og mindre
 evidensbaserede undersøgelser. En del af henvisningerne i PEDro stammer fra The Cochrane Library, men en mindre del er unikt.
 Der er udarbejdet en omfattende tutorial til basen, og der er mulighed for både simpel og avanceret søgning. PEDro databasen er
 gratis, og du kan bruge den som supplement til Medline, Cochrane Library og Mantis indenfor området fysioterapi.

 PsycINFO dækker tidsskriftsartikler, disputatser, bøger og udvalgte kapitler fra bøger samt udvalgte rapporter, og er den elektroniske
 udgave af den psykologiske bibliografi Psychological Abstracts; den største og bedst dækkende psykologiske bibliografi med ca. 2
 millioner indførsler og registrering fra 1.800 tidsskrifter. Bibliografien dækker det sidste århundredes videnskabelige litteratur, og dens
 eneste svaghed er dens høje vægtning af litteratur på engelsk og heraf følgende mangelfulde dækning af skandinavisk-sproget
 psykologisk litteratur (og andre mindre sprogområder). PsycINFO produceres af American Psychological Association, og du kan
 finde en nærmere beskrivelse af PsycINFO på APA webstedet.
 Når du bruger PsycINFO, bør du bruge den indbyggede emneordsliste »Thesaurus«, for at sikre dig at din emnesøgning bliver god
 nok. Emneordslisten er også tilgængelig gennem den trykte udgave, Thesaurus of Psychological Index Term som kan skaffes
 gennem fx bibliotek.dk. 

 Cochrane Library dækker fuldtekstartikler, tidsskriftsartikler, rapporter m.v. og har som mål dels at sammenfatte tidens "best
 evidence" på en systematisk måde dels at optimere adgangen til evidensbaseret litteratur iøvrigt. Cochrane-biblioteket nævnes til
 sidst, da det udelukkende tilstræber at dække den del af den sundhedsvidenskabelige litteratur, der omhandler effekten af diverse
 former for behandling, ovenikøbet kun den endnu mindre del, der er baseret på forskningsformen kliniske kontrollerede undersøgelser.
 Cochrane-biblioteket ekskluderer derfor f.eks. kvalitativ forskning. Cochrane Library består af en række forskellige databaser: de
 vigtige, ofte debatvækkende, systematiske Cochrane-oversigter (inklusive meta-analyser), findes i The Cochrane Database of
 Systematic Reviews (CDSR), og biblioteket indeholder også The Cochrane Controlled Trials Register, som er en særdeles
 omfattende bibliografisk database over kontrollerede forsøg, resultatet af en storstilet indsats ved deltagerne i Cochrane-samarbejdet.
 Dette systematiske, internationale arbejde går ud på at gennemgå den medicinske verdenslitteratur og gennemsøge andre 
 informationskilder for at opbygge en så fuldstændig database som muligt i samarbejde med Medline og Embase og herefter at
 sammenfatte litteraturen i systematiske oversigter. The Cochrane Library indeholder herudover bl.a. også The Database of Abstracts
 of Reviews of Effectiveness (DARE) som indeholder strukturerede resumeer af systematiske oversigter, der er publiceret i
 fagtidsskrifter; en del af disse oversigter er blevet kritisk vurderet af Centre for Reviews and Dissemination i York, The American
 College of Physicians' Journal Club eller af tidsskriftet Evidence-Based Medicine.
 Du har mulighed for at bruge avanceret søgning, herunder MeSH Medical Subject Headings. Der findes en grundig engelsk User
 Guide til Cochrane Library til udprintning. Fra 7. december 2003 er der gratis adgang til Cochrane Library for alle gennem den
 danske, offentlige sundhedsportal.
 Du har brug for Cochrane Library som supplement til Medline, når du eftersøger litteratur om klinisk kontrollerede undersøgelser af
 veletablerede samt komplementære behandlingsformer.
 CDSR basen er under opbygning, og den rummer kun en brøkdel af de teoretisk mulige systematiske oversigter inkl. meta-analyser.
 De systematiske reviews forældes ofte hurtigt og bør derfor suppleres med en Medline søgning.

 ERIC registrer indholdet af 980 pædagogiske tidsskrifter og Resources in Education (RIE) med referencer til materialer af forskellig
 art. Eric registrerer principielt al relevant pædagogisk litteratur fra 1966- og indeholder over 1 million henvisninger til den internationale
 litteratur.
 Du bør måske starte med at søge efter pædagogisk litteratur indenfor de sundhedsvidenskabelige fag med en understregning af den
 sundhedsfaglige vinkel i bibliografierne Medline og Cinahl. Eric er derfor kun vigtig, hvis du ønsker den bredest mulige dækning af
 pædagogiske litteratur, hvor der ligges mere vægt på det pædagogiske aspekt end den sundhedsfaglige vinkel.
 ERIC en en betalingsdatabase, men der udbydes gratis adgang gennem U.S. Department of Education, som tilbyder en fornuftig
 søgeflade.

 Sociological Abstracts er en bibliografisk base med abstracts til den internationale sociologiske litteratur med alle dens
 underdiscipliner samt en lang række tilgrænsende fagområder såsom socialpsykologi, socialantropologi, kriminologi, socialpolitik,
 planlægning m.m. Dækker lige bredt både teoretisk som anvendt sociologi. Alle kernetidsskrifter inden for sociologi indekseres fuldt
 ud, øvrige selektivt. Tidsskriftartikler er forsynet med et referat, og der kan søges på emneord og systematisk. Tidsmæssigt dækkes
 perioden fra 1963. Fra 1986 er tilføjet referencer til afhandlinger. Der findes et Quick Reference Card (5 siders PDF søgevejledning).
 Det er relevant at bruge Sociological Abstracts indenfor humanistisk sundhedsforskning for at supplere Medline m.fl.

 ●    Elektroniske lærebøger m.v.
 UpToDate er et fuldtekstsystem, skal det også omtales her. UpToDate kan betragtes som et virtuelt, evidensbaseret
 lærebogssystem, som tilbyder jævnligt opdateret viden på avanceret niveau om en meget lang række specifikke kliniske
 problemstillinger. Målgruppen er klinisk arbejdende læger.

 MD Consult Core Collection er en portal som tilbyder adgang til 71 elektroniske tidsskrifter fra moderportalen Science Direct, som
 flere biblioteker har adgang til.  Desuden kan du findes over 1.000 kliniske guidelines til læger, udvalgt lægemiddelinformation, dagligt
 opdateret nyhedsinformation fra Reuters Health m.v.

 ●   Søgning på Internettet
 Informationseksplosionen på nettet er enorm og i stort omfang ukontrolleret. Der er ingen garanti for at den information, der er på
 Nettet i dag, også er der i morgen, og selvom der findes forskellige kvalitetsmarkører bliver de kun anvendt til en vis grad. For at finde
 information i den medicinske del af Nettet, kan du benytte en række redskaber, men vær opmærksom på begrænsningen i form af
 at disse websites ikke er kvalitetskontrolleret!

 1. Brug søgerobotter, der registrerer indholdet af Nettet automatisk ved hjælp af særligt søgeprogrammel og med forskellig
 informationsdybde. Selv de største robotter registrerer under halvdelen af Nettets indhold, så at virkeligt dækkende søgninger derfor
 kun finder sted ved samtidig brug af flere søgemaskiner. Generelt kan anbefales at bruge de søgemaskiner, der sorterer efter seriøse,
 dokumenterede principper, som fx Google. Husk at de robotgenererede søgemaskiner ikke afsøger Nettet, som det er i dette øjeblik,
 men repræsenterer et gigantisk historisk aftryk af Nettet, som det var for dage/uger siden. Generelt er de robotgenerede
 søgemaskiners styrke deres omfattende dækning, men svagheden den gigantiske, ukritiske opsamling af data og deraf følgende
 'forurening' af søgeresultaterne. Du finder en større oversigt over dem her.

 2. Søgerobotternes ukritiske opsamling af data bevirker, at der bruges arbejdskraft på søgekataloger over udvalgte Internetressourcer,
 der er opbygget ved hjælp af emneord og derfor giver en stærkt forbedret søgepræcision. Da der er foretaget et begrænset udvalg, vil
 søgning i disse søgekataloger altid give langt færre hits end søgning i de udelukkende robotgenererede. Til gengæld kan brugeren
 være sikker på at søgeresultaterne er relevante, og nogle af de mere farvestrålende, kommercielle søgekataloger hører derfor til de
 populæreste tiltag på Nettet. Det største er formentlig Yahoo [dækning: hele Nettet] men dets svaghed er dets rodede karakter,
 kommercielle præg og at der kun er få faglige specialister involverede. Det største danske er Jubii [dækning: danske del af Nettet]
 som har den samme svaghed - derfor kan du overveje at bruge søgekataloger, der udarbejdes non-profit overvejende af fagligt
 professionelle, såsom BUBL Information Service, og The World-Wide Web Virtual Library (dækning: den seriøse del af Nettet)
 Du finder en større oversigt over dem her.

 3. De emneinddelte, hierarkiske søgekataloger har som en vigtig undergruppe sundhedsvidenskabelige kataloger, hvor al
 ressourceudvælgelse og emneregistrering foregår ved hjælp af faglig ekspertise. Denne sidste hovedtype af søgekataloger består af
 kataloger over såvel evaluerede som emneindekserede ressourcer med standardiserede beskrivelser. Vi vil nævne de europæiske
 OMNI (gratis), Health on the Net (gratis) og det amerikanske Medical Matrix.
 Disse faglige medicinske søgekataloger registrerer selvsagt så langt mindre end de robotgenererede, men til gengæld er det kritisk
 udvalgte, seriøse informationskilder. Generelt er de fagspecialiserede emneopdelte søgekatalogers styrke deres høje kvalitet,
 præcision og relevans, men deres svaghed, at de har kun dækker en del af de mulige, seriøse ressourcer. Du finder en omfattende
 oversigt over de faglige medicinske søgekataloger her. Vi bør også nævne nogle danske tiltag i samme retning, nemlig de medicinske
 bibliotekarers projekt KlinInfo og vores egen linkssamling KlinLinks.

 Fælles for søgemaskiner og søgekataloger er mulighed for simpel søgning ved indtastning i naturligt sprog og med visse muligheder
 for trimming ved hjælp af diverse rullemenuer (f.eks. valg af sprog). Trunkerering (=ordstamme) finder sted ved at afslutte ordet med *  
 (f.eks. accident*), hvilket betyder at såvel entals- som flertalsformer medtages. Nogle tillader også forskellige former for avancerede
 søgeargumenter i form af nærhedsoperatorer, fraser (angives i anførselstegn) Boole'ske operatorer (»AND«, »OR« m.fl.), brug af
 parenteser, hvilke dele af Internet-universet der skal afsøges, f.eks. Use-groups, præcis hvilke felter i dokumenterne, der skal afsøges
 osv. Du gør klogt i at studere søgeredskabets dokumentation som er meget forskellig (god dokumentation tyder på et godt
 søgeredskab!!) og gerne printe den søgeoversigt ud som mange har, f.eks. AltaVista.
 

 Læs mere
    ●  www.mtve.dk/Publikationer/Litteratursoegning.pdf
    ●  www.dsh-aa.dk/tutor/framelitsoeg.htm
    ●  www.kb.dk/formidl/otherwww/
    ●  Kapitel 3 (s. 31-58) i: Daniel Andersen, Bent Havsteen, Povl Riis, Gert Almind, Elisabeth Bock og Mogens Hørder (red.)
         Sundhedsvidenskabelig Forskning. En introduktion - 5. udgave, FADL's Forlag. København 1999.
    ●  Flere sundhedsfaglige databaser - af Lars Henrik Larsen
 

                 ● hvad er trunkering ?      ● hvad er MeSH ?     ● boolske operatorer ?
 

all the web.com

flere søgemaskiner ?

hvad er trunkering ?

hvad er MeSH ?

boolske operatorer

artikelbasen

Den Danske Forskningsdatabase

trunkering - brug ?

trunkering - brug ?
 

svemed+
trunkering - brug ?

Trunkering? - brug $


 

medline


cinahl

søgevejledning til Cinahl
 

medline


 

hvad er MeSH ?

embase

hvad er trunkering ?

læs mere om evidens

flere søgemaskiner ?

boolske operatorer