I denne artikel behandles emnet løbeoptimering. Artiklen uddybes løbende, så check hjemmesiden senere hvis du er interesseret i dette emne.

der arbejdes i øjeblikket på siden 

Løbeoptimering er en kompleks størrelse – hvis interventionen skal ses i et systemisk eller helhedsorienteret perspektiv, er baggrunden ’den optimale løbecyklus’ der i sig selv rummer mange komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt at understrege, at løbeoptimering bør ses som et individuelt projekt der skal tilpasses den enkelte løbers løbestil og nedenstående er udelukkende en opridsning af en række af de faktorer der har indflydelse på løbets effektivitet og udførelse.

I den simple version kan man sige, at hvis løbet ser ud som den optimale løbestil, er det svært at forbedre noget som helst! På den anden side er det nok at betragte som en illusion, da begrebet ’den optimale løbestil’ er et samspil af så lang en række parametre at der altid mulighed for at diskutere justeringer, optimering osv. Hvis ikke de kan diskuteres i et effektivitets-perspektiv er der altid bevægekvaliteten og risikoen for fejlfunktioner og skader der kan inddrages!          –læs i øvrigt mere om løbets karakteristika her -
 

Det første spørgsmål der melder sig er derfor – hvad karakteriserer den gode, effektive, kvalitetsmæssige, optimale løbestil? Et sådan spørgsmål kan besvares på flere forskellige måder… Én interessant indfaldsvinkel kunne fx være at afdække hvordan verdens hurtigste løbere på forskellige distancer og underlag løber. Denne indfaldsvinkel er forsøgt gennem forskning, men desværre må de væsentligste konklusioner igen være i retningen af at ’det er meget individuelt’ og hvis vi skulle analysere på de parametre der har indflydelse, ville der igen være så store individuelle forskelle at det ville være en umulig opgave. På den anden side bliver vi nødt til at løse opgaven og inddrage nogle af de metoder som fx fysioterapeuter uddannes til; at se på strategier for løsninger af bevægelsesopgaver. Dvs. at afdække tendenser i løbet der påvirker i positiv eller negativ retning – jeg betragter ofte mig selv som lydmanden ved mixerpulten når jeg laver løbestilsanalyse…. Der er SÅ mange knapper at dreje på så det virker som en uoverkommmelig opgave. Men lydmanden ved godt hvilke knapper der virkelig rykker når lyden går fuldstændigt galt. Når de justeringer e på plads kan han begynder finjusteringen – lad os derfor se på grovjusteringen og få styr på den først. Finjusteringen er så individuel at den ikke vil bliver behandlet i denne artikel.

Den optimale løbestil har som nævnt mange karakteristika, der i hovedtræk er ridset op i fig. 1. Den mest illustrative måde at arbejde med begreberne er gennem praktiske problemstillinger, og det første eksempel vi skal se på er et eksempel der karakteriserer mange løbere og er relateret til begrebet symmetri.

Symmetri

Symmetri til en vis grad er udgangspunktet når vi ser på menneskekroppen. Derfor kan man sige at der som udgangspunkt altid bør være symmetri i bevægelser der inddrager hele kroppen i symmetriske bevægelser som fx gang, løb, svømning, cykling, langrend m.v.

I det komplekse perspektiv kan man igen påstå at der aldrig er symmetri, da 2 skridt ikke er ens – men hold i denne sammenhæng fast i at vi koger bevægelserne ned til tendenser og ser på en gennemsnitlig løbecyklus udført på ’neutral grund’ eller på løbebåndet!

Løbets krydsbevægelser gør at bevægelsens natur er repetitiv cykli af sving- og standfaser og når vi i denne sammenhæng bruger termen symmetri, menes naturligvis at højre og venstre sides faser er ens ved kinematisk analyse – og derfor også forventes at være ens ved kinetisk analyse.

Læs mere om kinematik og kinetik i afsnittene om ’basal Bevægelseslære’ der er udviklet til 1. semesters fysioterapeutstuderende

Der er mange typiske årsager til assymmetri – de mest oplagte er fx énsidige smerter ved belastning (fx efter en ankelforstuvning) der næsten altid medfører forkortet standfase på det skadede ben (halten). Andre, mere komplekse faktorer kan fx være nedsat bevægelighed i hofteleddet der medfører mindre afvikling i sidste del af svingfasen eller nedsat stabilitet over hofte-bækken området der fx kan føre til ’tab af hoften’ i frontalplanet under standfasen.

Vær opmærksom på at symmetri i sig selv ikke er lig med effektivitet, men en forudsætning for at opnå effektiviteten – der kunne fx være dobbeltsidet nedsat bevægelighed eller andre parametre der skal inddrages.

Rytmik

Rytme er en selvfølge når vi kigger på repetitive, symmetriske bevægelser. Rytme som udtryk for tidsmæssig symmetri mellem tiden for afviklingen af de enkelte faser på hhv. højre og venstre side. Dvs at vurderingen kan afdækkes gennem enten at lytte (og det er en god øvelse at vurdere løbestilen med lukkede øjne, da der nogle gange kan komme fokus på komplekse problemstillinger på denne måde) eller gennem at tage tid på faserne. Det kræver dog ofte meget komplekst udstyr, da der skal være markører for fx hælisæt og tåafvikling der ikke kan laves reelt uden fx fodkontakter.

Heller ikke rytmen er i sig selv et udtryk for effektivitet men en forudsætning den! Afvigelser fra en symmetrisk rytme mellem højre og venstre sides hæisæt vil derfor altid dække over en anden problematik der så skal afdækkes gennem supplerende undersøgelser og/eller fokus på andre parametre.

Effektivitet

Effektiviteten er et samspil af flere parametre som væsentligst er domineret af forholdet mellem propulsion og absorbtion – dvs. de dele af løbecyklus der kan karakteriseres som hhv. udvikling og optagelse af kraft. Andre væsentlige parametre i den sammenhæng er bevægelser og bevægeudslag (mobilitet), evnen til at undgå unødvendige bevægeudslag under bevægelse (stabilitet) og evnen til at styre bevægelserne (koordination). Desuden er tyngdepunktets placering og bevægelse i relation understøttelsesfladen ofte målet for ændringer i relation til effektivitet.

Lad os igen se på praktiske eksempler til at belyse begreberne og starte med samspillet mellem understøttelsesflade og tyngdepunkt.

På billedet ovenfor er fanget 2 situationer hvor en løber har hhv. hælisæt med hø. fod og max hofteextension i hø. hofte. Samtidig er tyngdepunktets projektion på understøttelsesfladen (teknisk set at betragte som omfanget rundt om den fod der rører ved jorden) indtegnet. I denne case bør foden placeres længere fremme ved hælisættet og samtidig bør modsatte hofte extenderes til et større bevægeudslag for at få større effektivitet.

Løsningen afhænger igen af det analytiske perspektiv; hvis det er simpelt, kan en ændring forsøges blot ved at arbejde med skridtlængden. Det er i sig selv en besværlig problematik, men klinisk erfaring viser, at det ofte kan lade sig gøre – måske kan teknikker som intervaltræning med fokus på skridtlængden i intervallerne og/eller mental træning af løbestilsændringen være indfaldsvinkler.

I et mere systemisk perspektiv ville vi forsøge at afdække årsagen til den forkortede skridtlængde – er den virkelig kun vanemæssig som antydet i udgangspunktet i ovenstående løsningen eller kunne der være andre subsystemer der spiller ind? Fx nedsat styrke i musklerne der skal gøre klar til skiftet fra propulsion til absorbtion? Eller nedsat dynamisk stabilitet i hæfte-/bækkenregionen under standfasen? Eller en mere kompleks og evt. sammensat problematik?

Implicit i problemet kunne også være mobilitetsproblemer pga. fx nedsat hofteextension fx pga. forkortede hofteflexorer.

Et andet stabilitetsproblem der er velkendt er fx nedsat stabilitet i lænde-/bækkenområdet ved standfasen. Igen ses problemet tydeligt som mangel på symmetri. På billedet herunder er vist ryggen på en løber ved standfasen på hhv. venstre og højre fod under løb. Læg mærke til den manglende stabilitet i venstre side, der fører til tab af stabiliteten i hele rygsøjlen der ’tabes’ i en højrekonveks scoliose. Det betyder igen tab af effektivitet, da der skal bruges energi på at genfinde skubbe overkroppens tyngdepunkt mod højre inden hælisæt på højre fod, da energien tabes yderligere hvis kroppen ikke rettes op og krydsbevægelsen mellem arm og modsatte ben ikke gennemføres.

Risiko for vævsødelæggelse

Adaptation til konteksten

Tilpasset opgaven / omgivelserne

Opsamling og afrunding