Mål din fedtprocent – 5 måder for både mænd og kvinder

Hvor meget fedt har du egentlig på sidebenene? Det er nemt at blive meget fokuseret på vægten når man vil tabe sig, men det er langt bedre at fokusere på hvor høj fedtprocenten er – den del af din vægt der er rent fedt. I denne artikel får du 5 forskellige metoder til at udregne din fedtprocent mere eller mindre nøjagtigt. Der er ikke noget der motiverer et vægttab som at opdage at du har smidt et eller flere kilo ren fedt, men det kan være svært at se i spejlet.

Badevægt med fedtprocent måler

fitbit ariaEn god måde at holde styr på din vægt og samtidig din fedtprocent er at købe en af de nyere badevægte der samtidig måler din fedtprocent. Måske har du set en maskine i fitnesscenteret der kan lave en sådan analyse og de badevægte du kan købe i dag bruger præcis samme teknologi, bare i mindre størrelse.

Der er flere gode muligheder, Withings WS-50, Fitbit Aria og Tanita blandt andet, og de fungerer på samme måde: Du stiller dig op på vægten som du ville normalt – men uden sko og strømper – og så sender badevægten en svag strøm op i dine ben og måler modstanden. Fedt, muskler og knogler leder nemlig strøm forskelligt og ud fra det bliver din fedtprocent så beregnet.

-> Se hvilken badevagt med fedtprocentmaler der er testvinderen <-

Teknologien er rimelig præcis men ikke eksakt. Den er kun rimelig præcis, fordi den afhænger meget af dit væskeindhold i kroppen og om du har fuld eller tom mave. Vil du have præcise resultater er det derfor vigtigt at være konsistent i hvornår du vejer dig. De fleste foretrækker at veje sig om morgenen efter toiletbesøg og før du rigtig spiser og drikker. Derved har du samme væske og maveindhold hver dag.

Det rigtig fede ved især Withings og Fitbit er at disse to automatisk sender din vægt, BMI og fedtprocent til din PC og smartphone ved hjælp af Wifi. Det er genialt til at følge med i udviklingen over tid og noget der virkelig motiverer. Den eneste ulempe er prisen, de to førnævnte badevægte koster omkring 1000 kr.

Fedttang / Fedtmåler / Kaliper

fedttangDen klassiske måde at måle fedtprocent er med en såkaldt fedttang også kalder caliper/kaliper på engelsk. Det er en ret simpel, men meget præcis målemetode hvor du bruger en særlig tang med en måleenhed på udvalgte hudfolder på kroppen.

For både mænd og kvinder kan man nøjes med en enkelt måling for at få et nogenlunde resultat, men for at få det bedste resultat måler man 3 steder og beregner bagefter. Selve måletangen koster næsten ingenting, de fås fra 50 kr til 100 kr de fleste steder, blandt andet hos Bodylab.dk og Getbig.dk.

Det er bedst at have en anden til at hjælpe sig, især for kvinder som skal måle på triceps (undersiden af armen).

Når du bruger tangen begynder du/din hjælper ved at ’nive’ i huden som du kan få fat mellem tommel og pegefinger. Herefter placerer du så tangen på hver sin side og aflæser resultatet. Det kræver en smule øvelse i begyndelsen.

Der er tre steder det er bedst at måle og de er forskellige mellem mænd og kvinder. Det skyldes at mænd og kvinder lagrer fedt forskellige steder.

Mænd:

Maven – mål et par centimeter til højre for navlen og prøv at få en lodret fold i stedet for en vandret fold.

Brystkassen – halvvejs mellem din brystvorte og armhule. Igen, prøv at få en lodret fold.

Låret – halvvejs mellem knæ og hofte.

Kvinder:

Triceps – undersiden af din overarm, cirka halvvejs fra din albue til den spidse knold på din skulder. Denne måling kræver en medhjælper. Tag en lodret hudfold.

Hoften – tag målingen lige over dit hofteben hvor din hofte slutter og du kan trykke ind. Tag en diagonal måling, det vil sige en skrå hudfold der hverken er lodret eller vandret.

Låret – tag målingen halvvejs mellem knæ og din hofte og brug også her helst en lodret hudfold.

Det er ikke så svært som det lyder, men det kræver lidt træning og også helst en anden person til at hjælpe. Til gengæld er det billigt og meget præcist. Når du har taget alle tre målinger kan du bruge en af de mange online beregnere til at få et præcist svar, for eksempel denne fra Bodybuilding.com.

Mål din fedtprocent på øjemål

Den mest upræcise måde at finde fedtprocenten er ved øjemål. Nedenunder ser du en illustration af fedtprocenter for mænd og kvinder, klik på billedet for at se store versioner. Prøv at være ærlig for det er nemt at være lidt for generøs. Det er forholdsvis præcist at se om du er på for eksempel 30% eller 20%, men for mænd især kan det være upræcist når du kommer ned under 15%. Er du modig nok kan du uploade et billede på Bodybuilding.com eller Reddit.com og bede andre om at vurdere din fedtprocent.

fedtprocent1

fedtprocent2

DEXA Scan

Den mest præcise måde at finde din fedtprocent er med en såkaldt DEXA scanner. En sådan scanning bliver faktisk mest brugt til at måle hvor tætte knogler er, men den kan også bruges til at måle fedtprocent meget nøjagtigt. En sådan skanning skal du betale selv hvis det er fedtprocent den skal måle, men du skal ofte stadig have en henvisning enten fra din egen læge eller en privat læge. To privathospitaler der i hvert fald udfører dem er Mølholm og CFR privathospital.

Fedtprocent med målebånd

Den sidste mulighed for at måle din fedtprocent er også den mest upræcise – og den kan være meget upræcist – men sammen med øjemåls testen ovenover kan det være en ok metode til et hurtigt overslag. Det foregår simpelthen med målebånd om de samme steder som med din hudfoldstest (næsten da), det vil sige mave, lår, hofte og arm. Du kan læse mere og lave en udregning hos Motion-Online.dk.

 

Eric er ivrig roer på vandet om sommeren og til vinter i træningslokalet. Han skriver om romaskiner og rotræning.
1 Comment
  1. Svar Emil 11. marts 2016 at 19:09

    Super god og illustrativ guide. Alt hvad jeg havde brug for. Købte også en fedttang sammen med en spand proteinpulver på Getbig.

    Så skal der sgu sættes nogle mål og ned i vægt!

Skriv en kommentar