Ny side 0

basal bevægelseslære
	Bevægelsesanalyse
	- af Lars Henrik Larsen
Links 1. introduktion 2. bevægelsesanalyse 3.Biomekanik 4. Bevægelsesvidenskab 5. Motorisk adfærd 6.Postural kontrol 7. Øvelsesterapi 8. Motorisk læring - forsiden - -læs mere om video her -download software gratis her -F-07S bevægelsesanalyser her	Analyse af bevægelse foregår på flere niveauer lige fra en hurtig screening i den kliniske praksis til den indgående, detaljerede analyse i et forskningsprojekt. I basal bevægelseslære vil fokus primært være rettet mod den analyse fysioterapeuter laver i den kliniske praksis hvor analysen er en primær undersøgelse for at afdække funktionsniveauet og evnen til at løse bevægelseopgaver (Shumway Cook et Wollacott 2000). Bevægelsesanalyse - hvordan? I analysen skal der arbejdes med -hvilke led der bevæges -hvilke muskler der styrer disse bevægelser -hvilket arbejde musklerne laver under bevægelsen. Når man skal lave en bevægelsesanalyse er det en god idé at gå systematisk frem efter modellen herunder - se et eksempel på en bevægeanalyse her For at lave beskrivelse af en observation kræves det at du har styr på de basale termer til bevægelse, der benyttes for at sikre at der ikke sker misforståelser. Fx er 'fremad' ikke altid dækkende term for at føre armen i flexion - hvis du fx skal beskrive bevægelsen i skulderleddet på et menneske som ligger på maven på en briks bliver termen 'fremad' tvetydig! Denne type bevægelsesanalyse kan klassificeres som 'deskriptiv' - hvis du vil se eksempler på kvantitativ analyse kan du læse mere her	Termer til beskrivelse af bevægelser Bevægelser sker i ét eller flere af de 3 plan

	Eksempler på terminologi til at beskrive bevægelser - der findes en række andre, men hvad hedder de? Og hvad betyder de? -se opgaver i bevægelsesterminologi her

Bevægelsesanalyse - Eksempel
Herunder er et eksempel på en bevægeanalyse af en funktion. Analysen er lavet på baggrund af en videooptagelse som du kan se her

Frame	1	2	3	4	5	6	7	8
Ilustration

	Bevægelsesanalyse - eksempel Lars Henrik Larsen 10. marts 2007	Kommentarer
	Funktion: Rejse sig fra skammel og lægge sig på måtte.	Benævnelse af funktioner kan være lidt tricky - prøv at lave det enkelt og beskrivende - og husk at det skal være med udgangspunkt i samme besked som mediet har fået.
	Delfunktioner: 1. Rejse sig 2. Gå til måtten 3. Sætte sig på hug 4. Lægge sig ned på ryggen	Opdelingen af funktioner i delfunktioner er en rent praktisk foranstaltning som ikke har nogen endegyldig løsning. Et godt udgangspunkt kan være at tage afsæt i formålet med de enkelte dele af bevægelserne - fx bevægelse i rummet eller ændringer af tyngdepunktet
	Beskrivelse af delfunktioner (OBS kun delfunktion 1 er valgt til nærmere beskrivelse): 1. Rejse sig Udgangsstilling (Frame 1): Siddende på skammel med 90° dorsalflexion i fodled og ca. 100° flexion i knæ- og hofteled. Columna let flekteret og hovedet roteret mod venstre ca. 45°. Hænderne hviler på lårene med proneret underarm og ca. 30° flexion i skulderled og let flekterede albueled. Knæ- og hofteled extenderes til tæt på 0° samtidig med at armene extenderes til 0° i skulder- og albueled og der skubbes fra med hænderne mod lårene. Underarmene holdes i proneret stilling og ryggen extenderes til neutralstilling.	Beskrivelser af stillinger er omstændige - kombiner evt. med figur eller billede som nedenstående frames.Målet er at give en udtømmende beskrivelse så misforståelser udelukkes.
	Muskelarbejde i udvalgte muskelgrupper under delfunktion 1: 1. Rejse sig Fodens plantarflexorer, Knæextensorerne og hofteextensorer arbejder først koncentrisk og derefter bremses bevægelsen ved excentrisk arbejde. Albueextensorerne arbejder koncentrisk under skub på lårene og herefter arbejder albueflexorerne excentrisk for at bremse armenes bevægelse. Ryggens extensorer arbejder først excentrisk og herefter koncentrisk. Alle muskelgrupper virker i sidste del af bevægelsen stabiliserende på den stående stilling med mulige co-kontraktioner.	Under beskrivelse af muskelarbejde antager vi simplificeret musklernes primære funktioner - ved fx EMG måling ville vi opdage at muskelsamspillet er meget mere komplekst.
	Analyse af delfunktionerne: Mål med bevægelsen: 1. Rejse sig - målet er at flytte tyngdepunktet fremad for at komme op at stå. Kroppens bevægelse fremad sikrer desuden at der opnås en aktuel 'overbalance' for at nedsætte arbejdet for knæextensorerne der er 'prime movers' og hofte extensorerne der er synergister. Desuden laves synergieffekt med skub mod lårene. 2. Gå til måtten - målet er forflytning i rummet til ny udgangsstilling. 3. Sætte sig på hug - målet er at sænke tyngdepunktet for at komme så tæt på underlaget som muligt inden den egentlige bevægelse til liggende stilling påbegyndes.Hænderne tages til hjælp mellem fase 3 og 4 for at danne synergi med de muskler der styrer 'landingen' kontrolleret. 4. Lægge sig ned på ryggen - målet er opnå stor understøttelsesflade så spændingen i musklerne kan nedsættes og en egentlig afslappet stilling kan indtages.Albuerne skubbes mod underlaget gennem extension af albuer og skulderled for at danne synergi med truncusmuskulaturen der kontrollerer extensionen af kroppen og muskler på halsen der kontrollerer hovedets stilling.
	Strategier: 1. Rejse sig: rejser sig ved hjælp af skub med hænderne på knæene (frame 2) 2. Gang startes med at højre ben krydser ind foran venstre ben først - bevægelsen mod siddende påbegyndes i sidste del af gangen (frame 3) 3. Sætte sig på hug: Sætter sig på hug med støtte af hænderne bag kroppen (frame 5) 4. Lægge sig ned på ryggen: lægge sig ned med støtte mod gulvet mod albuerne (frame 7)
	Andre observationer Bevægelserne udføres med god stabilitet og koordination uden tegn på dysfunktion eller kompensatoriske bevægelser.
	Konklusion og kommentarer Bevægelsen udføres med ovenstående parametre og afviger ikke fra forventet normale bevægelser. Hypoteser: at rejse sig med hjælp fra hænderne på knæene kan i nogle tilfælde hænge sammen med nedsat muskelstyrke / stabilitet - i en klinisk situation ville vi undersøge dette nærmere ved supplerende funktionstest (fx knæbøjning / strækning) eller styrketest mod modstand.

Funktion: At rejse sig
Delfunktion: Fra siddende til vægtbæring
Udgangsstilling: Siddende på stol med 90° flexion i fodled, knæled og hofteled. Columna og overekstremiteternes led er i neutralstilling.

       - Strategier:
                 -armene svinges fremad for at øge fremdriften
                -tyngdepunktet flyttes fremad for at igangsætte bevægelsen

· Fodleddene dorsalflekteres ca. 20° (koncentrisk kontraktion i fodens dorsalflexorer i sagittalplanet) samtidig med at armene svinges fremad ved flexion ca. 30° i skulderleddene (koncentrisk kontraktion af skulderens flexorer i sagittalplanet) med let flekterede albuer.

· Kroppen flyttes fremad gennem flexion af hoften fra 90° til 110° (først koncentrisk kontraktion af kroppens flexorer og hofteflexorer, herefter excentrisk kontraktion af ryggens og hoftens extensormuskler i sagittalplanet) og samtidig flexion af columna fra 0° til 45° (sagittalplanet). Fodleddet dorsalflekteres samtidig ca. 20° (excentrisk kontraktion i fodens plantarflexorer i sagittalplanet) mens knæene flekteres fra 90° til 110° (excentrisk kontraktion i knæe-extensorerne i sagittalplanet)

· Overekstremiteterne sænkes til 0° flexion (excentrisk kontraktion af skulderens flexorer i sagittalplanet) og knæ, hofter og columna extenderes til 0° (koncentrisk kontraktion af hhv. sagittalplanet)

Referencer

Marselisborgcenteret (2005) ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis. Marselisborgcenteret og Sundhedsstyrelsen. Kan downloades gratis på dette link: http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/PDF-filer/ICFvejledning.pdf

Shumway-Cook, A. m.fl. (2006) Motor Control - Theory and practical applications. Baltimore: Williams & Wilkins

Simonsen E. og Hansen, L. K. (2007) Lærebog i biomekanik. København: Munksgaard

Trew, M. et al (2005) Human Movement. 5. udg. Edinburgh: Churchill Livingstone

Bojsen-Møller, F.( 2001) Bevægeapparatets Anatomi. 12 udg. København: Munksgaard

Gjersett, A. m.fl.(2002) Idrættens Træningslære. 2. udg. København: GAD