Bedste Elevationsseng:
Opgrader dit soveværelse med en elevtionsseng

Heldigvis kommer de fleste sengekollektioner i alle størrelser. Generelt vil du kunne finde følgende størrelser: 80×200, 90×200, 120×200, 140×200, 160×200, 180×200, 180×210. Det er dog ikke alle, som kan tilbyde den sidste størrelse, der er den ekstra lange seng. Generelt vil en enkeltmandsseng være i målene 90-120×200. Hvis du gerne vil have lidt mere plads at vende dig på, er en trekvartmandsseng, der er på 140×200, et godt valg. Hvis du skal sove med en partner, anbefaler vi altid en dobbeltseng i størrelsen 160-180×200/210.

Uanset om du handler i Jysk, hos Bedre Nætter eller et andet sted, så er elektriske elevationssenge en jungle at begive sig ud i. Vi håber, at vores oversigt har hjulpet dig med at blive klogere på sengene og deres funktioner. Der er mange faktorer at tage med, når man kigger på de bedste elevationssenge, men når du først har prøvet en, er det svært at gå tilbage til en almindelig seng. Deres ekstra komfort og støtte er med til at gøre din søvn ekstra god.

En elevationsseng er en seng med motor, der kan indstille madrassen i den optimale højde i forhold til din krop. Elevationsmotoren styres enten med en fjernbetjening eller via en app på din telefon eller tablet.

Vil du f.eks. hæve fodenden, styrer motoren sengens lameller og skubber til madrassen, så du får den ønskede højde. Det giver den bedste støtte til din krop, så du sover godt hele natten igennem.

Søvn er vigtigt for dit daglige velbefindende. Faktisk skal en voksen have mellem 6-8 timers søvn, og det at have den rigtige seng er en væsentlig faktor for, at det kan lykkes.

Desuden er en elevationsseng optimal for folk med forskellige fysiske problemer, herunder piskesmæld, dårligt blodomløb eller rygproblemer fordi muligheden for at hæve både hoved- og fodende gør, at du kan aflaste dine skavanker og ligge behageligt hele natten.

Ifølge Mikael Rasmussen så er søvn nødvendig, og når vi sover, sker der forskellige processer i hjernen. Det første, der forekommer, er en reduktion i stofskifte, kropstemperatur og muskeltonus, hvilket mindsker behovet for stimulansindtag.

Kort efter at have faldet i søvn, omkring 15-20 minutter senere, indtræder den dybe søvn. Denne fase er essentiel, og hjernen prioriterer den højest. I denne fase sker der fysisk restitution, frigivelse af væksthormoner og rensning af hjernen via det glymfatiske system.

I denne periode skrumper gliacellerne i hjernen med cirka 20%, hvilket gør det muligt for cerebrospinalvæsken at dræne ned gennem vandkanalerne og skylle 7 gram giftigt protein ud af hjernen hver nat. Det kan sammenlignes med et opvaskeprogram. Forskere undersøger, om en utilstrækkelig funktion af dette system kan forårsage Parkinsons, Alzheimers og lignende sygdomme relateret til plakdannelse i hjernen. Ubrugelig information fjernes også fra hjernen, hvilket er vigtigt for følelsesmæssig bearbejdning og for at skabe plads til ny information næste dag.

Dyb søvn er også vigtig for immunforsvaret, da det får et offline boost under søvnen. For lidt søvn kan føre til færre antistoffer i blodet, hvilket er særligt vigtigt i lyset af Covid-19-pandemien og for immunforsvarets generelle funktion.

Endelig produceres melatonin i dyb søvn. Dette hormon signalerer til kroppen, at det er tid til at sove og er afhængigt af døgnrytmen. For at opretholde en tilstrækkelig produktion af melatonin bør man undgå stærkt lys lige inden sengetid.

Ifølge Mikael Rasmussen så anbefales det voksne mellem 18 og 65 år at sove mellem 7 og 9 timer. De fleste får dog ikke tilstrækkelig søvn. Det præcise søvnbehov varierer fra person til person og er i høj grad bestemt af vores gener. Derfor skal hver enkelt finde ud af, hvor meget søvn de præcis har brug for.

• Teenagere i alderen 14-17 år: 8-10 timer.
• Skolebørn mellem 6 og 13 år: 9-11 timer.
• Børn i førskolealderen, 3-5 år: 10-13 timer.

Det er vigtigt ikke at gå på kompromis med den nødvendige søvn. Mange mennesker forsømmer deres søvnbehov, og det kan føre til, at både hjerne og krop ikke fungerer optimalt.

Hvordan kan man vide, om man får tilstrækkelig søvn?

Er man frisk og udhvilet? Man bør ikke føle sig træt i løbet af dagen. Koncentrationsbesvær kan også være et tegn på for lidt søvn. Din trivsel er en god indikator for, om du får nok søvn.

Hvad er REM-søvn og søvncyklus?

For voksne er det optimale søvnbehov omkring 7,5 timer, fordi det svarer til 5 søvncykler á halvanden time. Statistikker viser, at personer, der sover mere eller mindre end 7,5 timer, generelt har et dårligere helbred. Disse søvncykler varierer mellem 90 og 110 minutter. Man skal dog tage højde for, at det tager tid at falde i søvn, og at man vågner flere gange i løbet af natten.

I sidste ende er det mest afgørende at have en regelmæssig søvnstruktur, hvor man står op på samme tidspunkt hver dag. Regelmæssighed er nøgleordet, da man ikke kan kontrollere søvnen med vilje. Det handler om, hvor længe man har været vågen, og hvordan ens døgnrytme er indrettet.