Fiskeolie med Omega-3 – myter og fakta

Fiskeolie, det er da sundt, ikke? Fyldt med de livsvigtige Omega3 fedtsyrer og det er da bare godt, men nyere forskning har sået lidt tvivl om hvor sundt fiskeolie egentlig er. I denne artikel får du svar på hvad der er op og ned i fiskeolie, med hjælp fra Doc24.dk.

Hvad er så specielt med fiskeolie

Fiskeolie er propfyldt med Omega-3 fedtsyrer og det særlige med disse fedtsyrer er at vi bliver nødt til at få dem fra mad, da kroppen ikke producerer dem selv.

De to vigtigste Omega-3 fedtsyrer er Docosahexaenoic (DHA) og Eicosapentaneoic (EPA). Fede fisk som laks, makrel og sardiner er fulde af disse fedtsyrer og derfor får du også altid at vide du skal spise mere fed fisk. Nogle planter har desuden et højt indhold af Alpha-Linolenic syrer, som kan omdannes til DHA og EHA. Gode kilder til Alpha-Linolenic fedtsyrer er valnødder og græskar kerner.

Omega-3 fedtsyrer spiller en vigtig rolle for hjernens funktion, vækst og udvikling samt styring af imflammation i kroppen. Ikke småting altså. Mangel på disse vigtige fedtsyrer er blevet forbundet med hjertesygdomme, kræft, depression og gigt, men betyder det så at jo mere Omega-3 du spiser desto bedre er det?

Fiskeolie bliver gerne markedsført som en nem måde at styrke hjertet, mindske imflammation og styrke dine kognitive processer. Fiskeolie industrien er derfor også blevet en milliard industri.

Men forskere har for nylig også slået alarm omkring brugen af høje doser fiskeolier. I nogle studier fandt man faktisk at der var en negativ sammenhæng mellem brugen af fiskeolie og prostata kræft i mænd og andre studier har haft svært ved at påvise en gavnlig effekt i forhold til hjertesygdomme.

Skal eller skal ikke

Hvordan mad og kosttilskud påvirker kroppen er stadig et mysterium. Mens kosttilskud og kost har været brugt af tusindvis af danskere med det formål at blive sundere, så er de fleste læger stadig skeptiske i forhold til om kosttilskud dur til andet end til at behandle underskud.

Det er helt sikkert et god ide at spise fisk, og fed fisk, og Omega-3 fedtsyrer er vigtige for kroppens funktion. Er du ikke vild med fisk, måske spiser du slet ikke fisk, så er fiskeolie altså stadig en god mulighed. Men hvis du tror at bare du spiser et par kapsler fiskeolie så kommer du til at leve til du bliver 100, så bliver du nok skuffet.

 

Eric er ivrig roer på vandet om sommeren og til vinter i træningslokalet. Han skriver om romaskiner og rotræning.
1 Comment
  1. Svar Ole 13. oktober 2016 at 16:13

    Hvis man gerne vil blive 100 og ikke fejle noget undervejs, tja så skal man drastigt skære ned på sit Kulhydrat indtag!

Skriv en kommentar