Hometrainer test 2018 – De 4 bedste modeller på markedet

Hometraineren er din genvej til sommerkroppen, vi alle drømmer om, men også et supplement eller alternativ til medlemskabet i det lokale fitnesscenter, der selvfølgelig ligger i den anden ende af byen og altid … Med en hometrainer kan du træne når du har tid og lyst. Ikke noget med at skulle sidde i bussen i 30 minutter frem og tilbage eller betale i dyre domme i kontingent, hvis det ikke er noget for dig. Er du en hyppig gæst i motionscentret, kan du med fordel også overveje at investere i en hometrainer, som kan bruges til opvarmning/nedkøling eller som supplement til dit træningsprogram. Kort fortalt er hometraineren, som navnet da også antyder, den perfekte træningsmaskine til hjemmet. 

Hvis du er på udkig efter en hometrainer, er du kommet til det rette sted. Her på siden kan du læse vores hometrainer-test, der ikke blot kommer omkring de bedste modeller og funktioner, men også giver dig gode råd og tips med på vejen, når du skal vælge en passende model med afsæt i dine behov og ambitioner. Læs med nedenfor i vores hometrainer-test, og find din foretrukne hometrainer. 

BKOOL Smart Pro 2 – Bedst i test – 3.499 kr

BKOOL Smart Pro 2 - Hometrainer - 1200 watt - Sort/gul

Denne hometrainer fra BKOOL er et yderst populært valg – og med god grund. Den ligger stabilt midt i prisklasserne og er derfor et lidt sikrere valg, hvis du vil være sikker på kvalitet, men ikke helt tør kaste dig ud i de dyrere maskiner endnu. Et ganske godt valg til såvel nybegynderen med store ambitioner som den erfarne motionist på budget, som ikke ønsker at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet. 

Til prisen er der tale om en rigtig fornuftig maskine, som kan prale af at være særdeles støjsvag (68 dB). Modellen er blevet opdateret med en ny blæser og ny software, som har en meget avanceret simulator, der giver dig en meget virkelighedstro oplevelse af at cykle rigtigt. BKOOL passer desuden til alle hjulstørrelser – men vær sikker på, at din cykel selv har quick-release, for ellers kan hometraineren ikke fungere med din cykel. 

BKOOL Smart Pro 2 vejer ikke meget med sine 11,6 kg, og modellen har en modstand på 1.200 watt. Det er rigtig fornuftigt, da du bare skal sikre dig, at modstanden er på mindst 800 watt, når du køber en ny hometrainer, medmindre du selvfølgelig går all-in med Wahoo KICKR Power 2018. Den mindre vægt gør modellen let at håndtere og nem for dig at smide ind i et andet rum, når du får gæster, selvom det på ingen måde at nødvendigt at skjule den. 

Når du køber en BKOOL Smart Pro 2, får du med i prisen quick-release, blok til forhjul, ANT+ og strømforsyning. Køb denne hometrainer, hvis du gerne vil have kvalitet, men ikke vil lægge 10.000 kr. for maskinen. Af denne grund har vi givet modellen titlen ‘Bedst i test’, da der er tale om en solid kombination af prisvenlighed og kvalitet, der egner sig godt til langt de fleste motionister. Du får alt det, du skal bruge i en hometrainer, til en pris, der er til at betale.

Husk, at du skal være opmærksom på, om din cykel har quick release, inden du anskaffer dig denne model.

Wahoo KICKR Power 2018 – Mest eksklusive – 8.389 kr

Wahoo KICKR 2018 - Hometrainer - 11 Speed

Denne hometrainer ligger i den lidt højere ende af prisskalaen, men er i den grad også en af de mere eksklusive modeller på markedet. Modellen er kendt for at være ekstremt støjsvag med sine kun 61 dB, hvilket sikrer dig mod sure klager fra naboen, der synes, at du larmer under spurten. Det er også langt mere behageligt for dig selv, at hometraineren er støjsvag, som en normal cykel også ville være. 

Med Wahoo KICKR Power 2018 kan du både tilkoble din mountainbike og din racercykel – så uanset om du er triatlet eller mountainbiker, passer denne model til dig, ligesom du altså har mulighed for at variere din træningsform efter humør. 

Modellen kan kobles op på Bluetooth 4.0 eller ANT+ til din smartphone, computer og tablet, så du får en meget realistisk oplevelse af at køre på landevejen.

Wahoo KICKR Power 2018 har en meget stor motor, der kan yde en modstand på op til 2.000 watt. Det er meget højt sammenlignet med mange andre på markedet, og det betyder, at oplevelsen af at sidde på hometraineren er så virkelighedstro, som den kan blive. Den store motor er virkelig det, som gør denne maskine eksklusiv. Dette gør i sig selv Wahoo KICKR Power 2018 en overvejelse eller 10 værd.

Denne hometrainer vejer mere end visse andre med sine 21,5 kg, men dette skyldes den store motor, som netop er det, der gør denne hometrainer blandt de bedste på markedet. Den kan desuden måle din hastighed, distance, kraft og kadence, så der er rig mulighed for at holde øje med og notere sig sine mål og resultater. Når du får leveret kassen med din Wahoo, får du også flere lækre ting med, såsom adapter, quick release og 1,8 mm afstandsstykke til bremsekaliber. Se hele listen under ’specifikationer’. Sætter du pris på gadgets og funktioner, er denne hometrainer det oplagte valg. 

Køb en Wahoo KICKR Power 2018, hvis du vil have det bedste af det bedste, hvor der ikke er sparet på noget. Her betaler du for den store motor og den realistiske oplevelse af at cykle udenfor, ligesom du oven i hatten får et væld af ekstra gear og funktioner – samlet set en hometrainer lidt ud over det sædvanelige. Der er kræset for hometrainerens motor, og du vil opleve så lidt støj som muligt. Hvis du har store ambitioner om masser af træning inden for, bør Wahoo KICKR Power 2018 stå øverst på din ønskeliste.  

Tacx Booster hometrainer – Billigste pris – 1.699 kr

Tacx Booster hometrainer - 10 trins justerbar magnet modstand

En hometrainer fra Tacx som denne ligger i den billigere prisklasse, hvor alle kan være med. Du kan bruge den til både racercykler og mountainbikes. Den fås med en magnetbremse, som kan give dig modstand på op mod 1.050 watt, hvilket er ganske fint og rigtig godt til prisen. Magnetbremsen kan simulere stigninger, så du lettere kan træne intervaller, og så er den let selv at samle – har du 10 tommelfingre, er det altså intet problem. Med positioner fra 1-10 kan du indstille hometraineren til at give dig den ønskede modstand. Det kan du let gøre fra styret, så du ikke bliver forstyrret, mens du er i gang med træningen.

Det er en specielt god hometrainer til dig, som primært vil bruge den til opvarmning inden et løb. Hvis du har ambitioner om at træne længe hver dag derhjemme, skal du måske hellere kigge på nogle hometrainere, som er specielt udviklede til det. Tacx Booster hometrainer er dog rigtig god til prisen, hvis du gerne vil vedligeholde din træning indenfor i perioder, bruger hometraineren sekundært ift. andre træningsformer eller stadig er ny i ”gamet” og ikke ønsker at investere i en af de større og dyrere modeller. 

Med i prisen får du en blok til forhjulet og en 5 mm quick-release. Der er således ikke tale om noget slaraffenland af ekstraudstyr, men det ændrer ikke ved, at prisen gør Tacx Booster til et røverkøb. Køb en Tacx Booster-hometrainer, hvis du er mest til opvarmning og ønsker at træne intervaller med de 10 forskellige positioner, som gør det muligt at variere dine træningspas og intensitet. 

Hometrainer Elite RealAxiom B+ – 4.999 kr

Hometrainer Elite RealAxiom B+

Elite RealAxiom er også en hometrainer i den billigere prisklasse og er således en mulighed for, der ikke har mulighed for at investere hele opsparing i træningsudstyr og –maskiner – mindre kan bestemt også gøre det, og det er Elite RealAxiom et glimrende eksempel på. Maskinen er noget særligt på det punkt, at den er monteret med et unikt swingsystem, så hometraineren følger stellets bevægelse. Det giver dig en meget virkelighedstro fornemmelse af, at du selv kører på landevejen. Desuden kan du simulere stigninger på op til 10 %, hvilket for de fleste er mere end tilstrækkeligt, medmindre du selvfølgelig har ambitioner om at simulere de skrappeste stigninger på Mont Ventoux eller andre franske alper. Modstanden er magnetisk og elektronisk styret. Det smarte ved en hometrainer fra Elite RealAxiom er, at når du første gang tilkobler den til noget software, kan du tage en træningstest, så du kan teste din form. Du kan desuden lave et personligt træningsprogram, så du kan få dine ruter og udfordringer, som du helt selv ønsker – på denne måde kan du (næsten) spare din personlige træner væk!

Hometraineren har både tilgang til Bluetooth og ANT+, så du med en app kan kontrollere din træning og sætte dine egne mål dagligt. Den kan bruges med iPhone, iPad, Mac og Android, Garmin og PC. En Elite RealAxiom B+ passer desuden både til en racercykel og en mountainbike, og modellen passer til hjul, som har en størrelse på mellem 24” og 29”. Den har en god modstand på op til 1.700 watt, hvilket er i den høje ende og sagtens kan bide skeer med de dyrere modeller. Du er altså sikret en realistisk oplevelse af din cykeltræning.

Udover hometraineren følger quick-release, blok til forhjul, ANT+ og en fjernbetjening med. Køb en Hometrainer Elite RealAxiom B+, hvis du kan lide at lege med software og ønsker en helt personlig træning, som kan give dig masser af motivation.

Hometrainer: En maskine med tonsvis af fordele

Der er tonsvis af fordele ved at have en hometrainer derhjemme. Du slipper blandt andet for at købe en cykel til vintersæsonen, som bliver slidt af vind og vejr. Et andet stort plus er også, at du kan bruge din egen cykel til at montere på hometraineren. Du kan altså få lov at træne på den cykel, som du kender og kører bedst på hele året rundt. Derfor behøver du heller ikke at tilkøbe masser af vintergear, som du ellers ville blive nødt til med en vintercykel, såsom cykellygter, reflekser og vintertøj. Fordi du heller ikke behøver at køre i salt og sne, slipper du også for den slidsomme rengøring, som du egentlig bør gøre efter hver køretur, hvis du vil passe på din cykel.

I vores hometrainer-test ovenfor har vi givet en række bud på de bedste hometrainere på markedet. Den perfekte hometrainer afhænger dog i høj grad også af dine ambitioner, formål og behov. Har du blot brug for en maskine til opvarmning inden en lang løbetur, er det ikke nødvendigvis den samme hometrainer, du bør anskaffe dig, som hvis du er den nye dreng i klassen og gerne vil forbedre din kondition. Nedenfor har vi samlet flere supplerende råd til vores hometrainer-test, så du ved, hvad du skal have med i overvejelserne, og hvordan du finder den rette model.  

Behov og pris – Tour de France-rytter eller hobbyist?

Det er en god idé at være klar over dit behov, inden du overvejer prisen. Disse to følges ofte ad. De dyrere modeller er eksempelvis mere støjdæmpende end de billigere og har ofte flere funktioner, der gør dem mere anvendelige af ambitiøse sportsfolk og motionister. Men hvis du er mest til opvarmning og kortere ture, er nogle af de billigere modeller lige så fine for dig at have derhjemme som de dyre. Gør op med dig selv, hvad du vil bruge hometraineren til – og inddrag dit budget i disse overvejelser. 

Tilbehør

Der følger forskelligt gear med til de forskellige typer hometrainere. Alt fra adaptere, quick release, afstandsstykker til bremsekaliber, blok til forhjul, Bluetooth samt ANT+ er at finde i kassen, som du modtager hometraineren i. Se under hvert produkt, hvilke der følger med. Ellers er det altid en god idé at kigge under ‘specifikationer’ under hvert produkt.

Støjniveau

Dette er en af de mere essentielle elementer, der virkelig er vigtig for oplevelsen af at træne derhjemme. Ingen ønsker meget larm i deres hjem – specielt ikke naboen. Derfor er et så lavt decibeltal som muligt at foretrække. Mange steder kan du også tilkøbe en måtte til at stille under hometraineren. På den måde har du gjort alt, hvad du kan for at dæmpe generende støj, mens du samtidig skåner gulvet for eventuelle skader. Mindre støj giver dig også en mere realistisk følelse af at cykle, da det normalt ikke larmer, når du kører på en cykel på vejen. 

Software

Din hometrainer er højst sandsynligt drevet af software. Det er vigtigt, at det er et godt stykke software, der følger med. Det kan også være, at der følger virtual reality med til din software. Så kan du få en sand fornemmelse af at køre på vejen, fordi du kan se omgivelserne lige foran dig. Der er dog stor forskel på, hvor realistisk det føles at benytte sig af dette. Men med god kvalitet bliver den virtuelle verden en god motivationsfaktor for at yde mere under træningen.

Watt

De fleste hometrainere af bedre kvalitet er af mindst 800 watt og opefter. Jo højere, jo mere realistisk følelse af at cykle på landevejen. Så gå gerne efter det. Hvis du blot vil bruge din hometrainer som opvarmning, er de mange watt ikke nær så vigtigt. Men hvis du har tænkt dig at bruge den ofte og længe ad gangen, er mange watt med til at give dig så god en køreoplevelse som muligt.

Størrelse/vægt

Det er lidt en smagssag, hvad du foretrækker i forhold til størrelse og vægt. Rent praktisk er det rart med en model, som vejer og fylder mindre, så du nemt kan rykke rundt med den derhjemme eller gemme den væk i et skab.

Hjulstørrelse

Hjulstørrelsen på din hometrainer skal være indenfor rammerne af hjulstørrelsen på den cykel, du ønsker at montere på hometraineren. Sørg for at kigge godt efter under ’specifikationer’, når du kigger på hometrainere på nettet. Her skulle du gerne kunne se, om den passer til din hjulstørrelse. Vidste du, at du kan få dæk, som er specifikt udviklet til hometrainere? De er langt mere slidstærke og larmer mindre. De fleste producenter anbefaler disse dæk, men du kan sagtens bruge dine egne. Hvis du dog gerne vil skåne dem, så køb dem, som er designet til formålet.

Digital tilkobling

Vidste du, at flere hometrainere kan tilkobles din mobil, tablet eller computer? Det gør det hele lidt sjovere. Med enten ANT+ eller Bluetooth kan du få meget mere styr på din træning med data, der kan sammenligne dine resultater. Det er også en god motivation for dig til at yde mere, hver gang du sætter dig op på din cykel.

Vi kommer nærmere ind på de forskellige fagtermer under hvert produkt her i vores hometrainer-test, men hvis du altid har disse elementer for øje, når du kigger under hometrainerens specifikationer, er du hjulpet godt på vej.

Vedligeholdelse og endnu flere fordele

Meget træningsudstyr kræver en eller anden form for vedligeholdelse. Mindre dele skal udskiftes eller have olie. En hometrainer skal som regel ikke andet end tørres over efter brug. Hvis du har svedt ned på den, så tør den blot over – du skal ikke bruge mere tid på vedligeholdelse end det. 

Det er et godt stykke udstyr at starte ud med, hvis du vil opbygge et hjemmetræningsrum. Fordi den kommer i alle prisklasser og er nem at benytte – selv for nybegyndere – så er det et oplagt valg. Og husk at du ikke behøver at være professionel for at få glæde af en hometrainer. Det er træningsudstyr for alle, som gerne vil vedligeholde træningen vinteren igennem og ikke har lyst til at udsætte cyklen for salt og sne. Uanset om du bruger den til opvarmning, nedkøling eller lange træningspas, så er en hometrainer optimal.

Modsat andet hjemmetræningsudstyr er en hometrainer nem at stille væk i et andet rum – eller ind på depotet, hvor den ikke optager al pladsen. Du slipper for at købe dyre motionscykler, crosstrainere eller løbebånd, som fylder meget. Og så kan du tilkoble din egen cykel, som du kender bedst, så du kan yde endnu mere.

Vi håber, at vores hometrainer-test har gjort dig klogere på, hvad en hometrainer er, og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter en. 

Ingen Kommentarer

    Skriv en kommentar