Mål fedtprocent -
5 måder til måling af fedtprocent (Stor guide)

Hvor meget fedt har du egentlig på sidebenene? Det er nemt at blive meget fokuseret på ens vægt, når man vil tabe sig, men det er langt bedre at fokusere på, hvor høj fedtprocenten er – den del af din vægt, der er rent fedt. Der er ikke noget, der motiverer et vægttab, som at opdage, at du har smidt et eller flere kilo ren fedt, som kan være svært at se i spejlet. Derfor får du I denne artikel 5 forskellige metoder til at udregne din fedtprocent.

Badevægt med fedtprocent måler

En god måde at holde styr på din vægt og samtidig din fedtprocent er at købe en af de nyere badevægte, der samtidig måler din fedtprocent. Måske har du set en maskine i fitnesscenteret, der kan lave en sådan analyse, og de badevægte, du kan købe i dag, bruger præcis samme teknologi, bare i mindre størrelse.

Der er flere gode muligheder, Withings WS-50Fitbit Aria 2 og Tanita BC545N blandt andet, som fungerer på samme måde: Du stiller dig op på vægten som normalt – men uden sko og strømper – og så sender badevægten en svag strøm op i dine ben og måler modstanden. Fedt, muskler og knogler leder nemlig strøm forskelligt, og ud fra det bliver din fedtprocent så beregnet.

Se hvilken badevagt med fedtprocentmåler der er testvinderen her

Teknologien er rimelig præcis, men ikke 100% eksakt. Den er kun rimelig præcis, fordi resultatet afhænger af dit væskeindhold i kroppen, og om du har fuld eller tom mave. Vil du have præcise resultater, er det derfor vigtigt at veje dig på samme tidspunkt af dagen, f.eks. om morgenen efter toiletbesøg og inden du spiser eller drikker vand. Derved har du samme væske og maveindhold hver dag.

Det rigtig fede ved især Withings og Fitbit er, at de automatisk sender din vægt, BMI og fedtprocent til din PC og smartphone ved hjælp af WiFi. Det er genialt til at følge med i udviklingen over tid og noget, der virkelig motiverer. Den eneste ulempe er prisen, da de begge koster omkring 1.000 kr.

Fedttang / Fedtmåler / Kaliper

Den klassiske måde at måle fedtprocent er med en såkaldt fedttang (også kaldet caliper/kaliper på engelsk). Det er en ret simpel, men meget præcis målemetode, hvor du bruger en særlig tang med en måleenhed på udvalgte hudfolder på kroppen.

For både mænd og kvinder kan man nøjes med en enkelt måling for at få et nogenlunde resultat, men for at få det bedste resultat, måler man 3 steder og beregner bagefter. Selve måletangen koster næsten ingenting, de fås imellem 50 kr. – 100 kr. de fleste steder, blandt andet hos Bodylab.dk og Getbig.dk.

Det er bedst at have en anden til at hjælpe sig, især for kvinder som skal måle på triceps.

Når du bruger tangen begynder du/din hjælper med at ’nive’ i huden, som du holder fat i med tommel- og pegefinger. Herefter placerer du så tangen på hver sin side og aflæser resultatet. Det kræver en smule øvelse i begyndelsen.

Der er tre steder, der er bedst at måle, og de er forskellige mellem mænd og kvinder. Det skyldes at mænd og kvinder lagrer fedt forskellige steder.

Mænd:

Maven – mål et par centimeter til højre for navlen og prøv at få en lodret fold i stedet for en vandret fold.

Brystkassen – halvvejs mellem din brystvorte og armhule. Igen, prøv at få en lodret fold.

Låret – halvvejs mellem knæ og hofte.

Kvinder:

Triceps – cirka halvvejs fra din albue til den spidse knold på din skulder. Denne måling kræver en medhjælper. Få en lodret hudfold.

Hoften – tag målingen lige over dit hofteben hvor din hofte slutter og du kan trykke ind. Tag en diagonal måling, det vil sige en skrå hudfold, der hverken er lodret eller vandret.

Låret – tag målingen halvvejs mellem knæ og din hofte og brug også her helst en lodret hudfold.

Det er ikke så svært, som det lyder, men det kræver lidt træning og også helst en anden person til at hjælpe. Til gengæld er det billigt og meget præcist. Når du har taget alle tre målinger, kan du bruge en af de mange online beregnere til at få et præcist svar, for eksempel denne fra Bodybuilding.com.

Mål din fedtprocent på øjemål

Den mest upræcise måde at finde fedtprocenten på er ved øjemål. Nedenunder ser du en illustration af fedtprocenter for mænd og kvinder. Prøv at være ærlig for det er nemt at være lidt for generøs. Det er forholdsvis præcist at se, om du eksempelvis er på 30% eller 20%, men især for mænd kan det være upræcist, når du kommer ned under 15%. Er du modig nok, kan du uploade et billede på Bodybuilding.com eller Reddit.com og bede andre om at vurdere din fedtprocent.

DEXA Scan

Den mest præcise måde at finde din fedtprocent er med en såkaldt DEXA scanner. En sådan scanning bliver faktisk mest brugt til at måle hvor tætte knogler er, men den kan også bruges til at måle fedtprocent meget nøjagtigt. En sådan skanning skal du selv betale, hvis det er fedtprocent, den skal måle, men du skal ofte stadig have en henvisning enten fra en læge.

Fedtprocent med målebånd

Den sidste mulighed for at måle din fedtprocent er også upræcis – men sammen med øjemålstesten ovenover kan det være en OK metode til et hurtigt overslag. Det foregår simpelthen med målebånd om mave, lår, hofte og arm.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme