Forbrænd mange kalorier på kort tid:
3 gode øvelser (der ikke er løb)

Efter at have været på ferie havde jeg tabt mig 2 kg, og det skyldtes, at familien og jeg gik relativt mange kilometer hver dag. I gennemsnit gik vi 8-10km om dagen, men når man overvejer, hvor mange timer det tog, virker det ikke så effektivt. Det samme problem støder jeg ofte på i fitnesscenteret.

For en der ikke er glad for at løbe, tager det uendelig lang tid at forbrænde de 600-800 kalorier, der skal til for at smide nogle hurtige kilo. Derfor har jeg sat mig for at undersøge præcis hvilke øvelser og typer af motion, alle kan lave uanset niveau, der forbrænder max kalorier pr. tid brugt. Resultatet er her:

Rotræning i intervaller – op til 800 kalorier i timen

Min favorit når der virkelig skal forbrændes kalorier, er rotræning. Det er helt vildt effektivt og belaster ikke knæ og skinneben, som løb gør. Ifølge Harvard Health magasinet kan en roer på 80kg forbrænde op til 750 kalorier i timen ved ‘intens’ roning.

Det kan man også forbrænde ved løb, men forskellen er, at det kun er eliteløbere, der kan holde til så højt et tempo uden af få ondt i ben, knæ og skinneben, mens man på romaskinen ikke bliver ramt af samme problem. Løsningen er hardcore intervaltræning som f.eks. 5 x 10 minutter på romaskinen, hvor du giver den fuld gas, hvilket samtidig også styrker ryg og ben.

Læs også: Romaskine Testoversigt

Læs også: Derfor skal du købe en romaskine

Sjipning – op til 600 kalorier i timen

Hvorfor i alverden står boksere og sjipper hver eneste træning, når vi i dag har så mange smarte fitnessmaskiner? Svaret er, at sjipning er hamrende hård træning og giver en virkelig god kondi. Det giver også bedre fodarbejde i en boksering, selvom det nok ikke er så relevant for de fleste.

Et godt gammeldags sjippetov er faktisk en af de bedste træningsmetoder til hurtigt at forbrænde kalorier, og det er noget, du kan gøre derhjemme uden problemer.

Det amerikanske magasin Shape.com har en fin artikel om, hvordan du skruer en træning sammen på bare 2×10 minutter som forbrænder 200 kalorier. Gør du det hver dag forbrænder du 1400 kalorier ekstra pr. uge. Det svarer til 1 kg rent fedt om måneden og det er bare ved 20 minutters træning om dagen.

Kettlebell swings – op til 700 kalorier i timen

Kettlebells er et hit, og du har sikkert set dem i fitnesscenteret. Oprindeligt blev kettlebells brugt af russiske atleter, fordi det både styrker kondition og styrke. I dag bliver de brugt i træning rigtig mange steder. Et studie i forskningsmagasinet Journal of Strength and Conditioning Research konkluderede, at man ved at træne i 3×10 minutters kunne forbrænde 350 kalorier. Mere præcist lavede man 10 såkaldte (russiske) sving og derefter 10 sumo dødløft (det vil sige dødløft med bred fodstilling). Gentag dette i 10 minutter og hold så 3 minutters pause.

Det gode ved kettlebells er, at du kombinerer styrketræning med konditionstræning. Styrketræning har som bekendt en såkaldt ‘afterburn’ effekt. Det vil sige, at du i op til 48 timer efter træning forbrænder flere kalorier, end du ellers ville. For konditionstræning alene varer denne effekt kun ca. 5 timer. Desuden er kettlebell-træning skånsom, fordi du bruger naturlige bevægelser uden ryk.

Hvis Kettlebell swings har fanget din interesse, så husk at læse vores guide til billige kettlebells til hjemmetræning

 

Se vores artikel om: FitBit Charge og massagepistoler

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme