Proteinpulver test: Her er de 15 bedste proteinpulvere til muskelopbygning

Bodylab Whey 100 (1 kg)

Denne proteinpulver test hjælper dig godt på vej til at finde det bedste proteinpulver for dig. Det kan nemlig være individuelt, hvad man vægter, når man skal købe proteinpulver. Vil du helst have et højt proteinindhold, en god smag, en kombination eller noget fjerde? De fleste køber proteinpulver, fordi de ønsker et højt proteinindhold – men samtidig skal det også være en god smag. 

Når du skal ud og købe nyt proteinpulver, bør du kigge på indholdet af protein, kulhydrater, kalorier og BCAA. Derudover bør du helt sikkert tage smagen med i overvejelserne. Hvis det ikke smager godt, kan det være svært at få ned. Derudover er prisen også en væsentlig faktor. Proteinpulver er ofte noget, du skal indtage hver dag, og det kan derfor hurtigt løbe op, hvis proteinpulveret er alt for dyrt. 

I denne test er fokus på proteinindhold, smag og opblanding samt pris for at give dig de bedste muligheder for sammenligning, inden du begiver dig ud i at købe proteinpulver. Vi har her lavet en top 15 liste over det bedste proteinpulver på markedet. 

Bodylab – Whey 100 – Bedst i test 

Bodylab Whey 100 (1 kg)

Score: 9,5 ud af 10

Pris: 169 kr. (1000 g)

Bodylab Whey 100 er vinder af denne proteinpulver test – og er Danmarks mest solgte proteinpulver.

Proteinpulveret er et mix af valleproteinkoncentrat og valleproteinisolat. Det er desuden produceret i Danmark, hvor det er udvundet af frisk mælk fra køerne. Dette proteinpulver er en helt optimal kilde til ekstra protein i forbindelse med din træning. 

Bodylab Whey 100 er udvundet via skånsomme filtreringsprocesser. Pulveret består af en behandling af 100 % rent udenatureret valleproteinkoncentrat og valleproteinisolat af den højeste kvalitet. Valleproteinkoncentratet er kendt for sin aminosyre og giver ofte en bedre smag til pulveret. 

Proteinpulveret har et højt indhold af BCAA (22,9 %). Det er derfor en optimal kilde for dig til ekstra protein. 

Opløs pulveret ved omrøring i vand, mælk eller juice efter din egen smag, så du får en lækker drik. Du kan vælge mellem forskellige smagsvarianter, når det kommer til dette pulver, og du kan derfor være sikker på at finde en variant, der hitter. Kort tid efter, at du har rystet shakeren, er skummet væk – og der er heller ingen klumper tilbage. 

Du kan anvende dette proteinpulver til en allerede sund og nærende kost og/eller som ekstra tilskud af protein. Lav en shake efter din træning, hvor dine musklers genopbygningsevne er ekstra god – og hvor dine muskler har brug for ekstra energi og proteiner. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 7,5 g
  • Kulhydrater: 10 g
  • Protein: 70 g

Pure Whey – Proteinpulver – Billigst 

PURE WHEY PROTEINPULVER

Score: 8,5 ud af 10

Pris: 104 kr. (1000 g)

Med Pure Whey Proteinpulver får du en fantastisk værdi for pengene. Der er et lavt indhold af fedt og kulhydrater, og der er et højt indhold af BCAA. Valleproteinpulveret er af rigtig høj kvalitet, og pulveret indeholder hele 82 % valleprotein. Det høje proteinindhold sørger for, at du føler dig mæt i længere tid. 

Dette proteinpulver er let at blande, og du kan få det i 23 lækre smagsvarianter. Proteinindholdet varierer en anelse fra smag til smag for at sikre en god smagsoplevelse. Du har mulighed for at købe proteinpulveret både med og uden smag. Begge dele kan blandes op med mælk eller kakao for at få en næsten milkshake-lignende smag og konsistens.

 Et højt indhold af protein og et lavt indhold af fedt og kulhydrater gør dette proteinpulver til et oplagt valg for dig, der ønsker at supplere din sunde livsstil. Du kan bruge Pure Whey Proteinpulver til at understøtte din muskelopbygning. Proteinpulveret er desuden vegetarisk, GMO-fri og glutenfri. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 6,67 g
  • Kulhydrater: 5 g
  • Protein: 80 g

Bodylab Whey – 100 ISO Pure – Mest eksklusive

Bodylab Whey 100 ISO Pure (750 g)

Score: 9,5 ud af 10

Pris: 249 kr. (750 g)

Bodylab Whey 100 ISO Pure er denne tests vinder som det mest eksklusive. Dette pulver er 100 % rent og ultrafiltreret, for at du får det bedste produkt. Det har desuden lavt laktose- og fedtindhold og er markedets absolut bedste proteinpulver. 

Dette proteinpulver er produceret til den professionelle eller seriøse atlet, der gerne vil købe det bedste produkt til sine muskler. Pulveret er renset for laktose – så er du laktoseintolerant, er dette en mulighed for dig. 

Bodylab Whey 100 ISO Pure består af 100 % rent valleproteinisolat og indeholder hele 22,9 % aminosyrer (BCAA). Det er derfor en helt optimal kilde til protein for dig, der træner. Produktet er lidt dyrere end andre proteinpulvere, da proteinindholdet er højere, samtidig med at det er fri for fedt, laktose, sukker, aspartame og AZO-farvestoffer. 

Miks proteinpulveret i din shaker, hvor du kan blande det med vand, mælk eller juice. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 1 g
  • Kulhydrater: 2 g 
  • Protein: 87 g 

Star Nutrition – Whey 80

Whey-80, 1 kg

Score: 9 ud af 10

Pris: 149 kr. (1000 g)

Dette proteinpulver er af høj kvalitet og består af 100 % ultrafiltreret valleproteinkoncentrat. Du kan vælge mellem flere forskellige smage såsom banan, vanilje, hindbær, chokolade og mange andre – specielt chokolade-varianten er et hit blandt mange. Der er et bredt udvalg af lækre smagsvarianter. Star Nutrition Whey 80 bidrager ligesom andet proteinpulver til at øge din muskelopbygning og fremmer din restitution. 

Proteinpulveret har god opløselighed og er perfekt til at øge proteinindtaget både i en shake eller i forbindelse med madlavningen, hvor du kan bruge det til for eksempel pandekager, i orientalske retter eller som erstatning for mel i jævning. 

Valleproteinet i Whey 80 er et godt proteinpulver til en skarp pris. Du kan nemt opløse pulveret uden at efterlade klumper – både i mælk og i vand. Konsistensen er ikke tyk ligesom med andre proteinpulvere.

Næringsindhold pr. 100 gram (coconut):

  • Fedt: 8 g
  • Kulhydrater: 5 g 
  • Protein: 76 g

Optimum Nutrition – 100 % Whey Gold Standard

100% Whey Gold Standard

Score: 8,5 ud af 10

Pris: 249 kr. (912 g)

Med dette proteinpulver får du god smag og en høj råvarekvalitet. 100 % Whey Gold Standard indeholder valleisolat, der har et meget højt indhold af protein – netop for at give det bedste produkt. 

Pulveret er letopløseligt og danner ikke klumper. Få produkter er lige så letopløselige som dette. Du kan vælge mellem mange smagsvarianter for at finde netop det pulver, du bedst kan lide. Specielt double rich chocolate er populær og velsmagende. 

Der kan forekomme variationer indenfor de forskellige smagsvarianter, da der bliver tilsat forskellige smagsstoffer for at give den helt perfekte smag. Indholdet af protein i dette proteinpulver ligger mellem 79-82 %, hvilket er meget højt. 

Kvaliteten og effekten er i top ved dette proteinpulver – og de har ikke gået på kompromis med smagen, selvom prisen er fornuftig. Uanset om det er første gang du bruger pulveret, eller om du har trænet i mange år, er dette proteinpulver et godt valg. Drik det, når du står op om morgenen eller lige efter din træning. 

Næringsindhold pr. 100 gram (banana cream):

  • Fedt: 3,2 g
  • Kulhydrater: 7,6 g
  • Protein: 78,4 g

Informed Whey – Proteinpulver

INFORMED WHEY® PROTEINPULVER

Score: 8 ud af 10

Pris: 404 kr. (2270 g) – på tilbud 

Informed Whey Proteinpulver benytter valleproteinisolat af rigtig høj kvalitet som den primære proteinkilde – frem for valleproteinkoncentrat, som er af knap så god kvalitet, men dog billigere. Dette proteinpulver indeholder begge typer; 65 % isolat og 35 % koncentrat. Proteinindholdet i dette pulver er på hele 81 %. 

Dette proteinpulver bliver brugt af alle fra helt almindelige fitnessbrugere til professionelle sportsfolk, der ønsker den højeste sikkerhed for, at pulveret er fri for forbudte stoffer. 

Informed Whey Proteinpulver smager bedre end meget andet proteinpulver. Du kan nemt blande pulveret op uden at lave klumper, og næringsindholdet er i top. Prisen er i den dyrere ende – den matcher dog kvaliteten, og det er derfor et fornuftigt køb.

Smagen på proteinpulver er ofte syntetisk – dette proteinpulver har dog en supergod smag og fungerer både som shake og i havregrøden om morgenen. Med det høje proteinindhold og det høje indhold af proteinisolat får du flere proteiner pr. dosis, hvilket er godt, når du vil opnå muskelopbygning.

Går du op i økologi, findes der desuden en økologisk variant af dette valleproteinpulver, der udelukkende indeholder naturlige ingredienser. 

Næringsindhold pr. 100 gram: 

  • Fedt: 4 g 
  • Kulhydrater: 4,5 g
  • Protein: 81 g

LinusPro – Basic WHEY100 Proteinpulver

LinusPro Basic WHEY100 Proteinpulver

Score: 7 ud af 10

Pris: 169 kr. (1000 g)

LinusPro Basic WHEY100 Proteinpulver indeholder 96 % ultra- og mikrofiltreret valleproteinkoncentrat. Valleproteinet er særligt vigtigt, når du ønsker at opbygge og vedligeholde din muskelmasse i forbindelse med din træning. 

Der er intet tilsat sukker, og proteinpulveret er desuden produceret i Danmark. Du kan vælge mellem fire forskellige smagsvarianter – nemlig jordbær, vanilje, kakao og blåbær. Dette er de smagsvarianter, der typisk er et hit blandt andre proteinpulvere, og det giver derfor rigtig god mening, at LinusPro har fokuseret på disse for at opnå den helt optimale smag og konsistens. 

Fordelingen af makronæringsstoffer minder meget om andre proteinpulvere. Dette pulver indeholder dog procentvist flere kulhydrater, hvilket kan være mindre heldigt afhængig af dine ønsker til muskelopbygning og træning. 

Du får den bedste smag, hvis du opblander dette proteinpulver med mælk frem for med vand. Dette kan du gøre, hvis du ønsker en smag, der er meget tæt på kakaomælk. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 6,4 g
  • Kulhydrater: 12 g
  • Protein: 74 g

LinusPro – Whey ISO

LinusPro WHEY ISO Proteinpulver

Score: 8,5 ud af 10

Pris: 249 kr. (1000 g)

Dette proteinpulver indeholder et højt indhold af proteinisolat, hvilket er godt, hvis du ønsker et højt proteinindtag og samtidig ønsker at undgå unødvendige kalorier. Isolatet er et mere koncentreret protein til muskelopbygning, og en stor del af laktosen er fjernet. Er du lettere laktoseintolerant, er dette proteinpulver derfor noget for dig. 

LinusPro Whey ISO indeholder meget lidt sukker. Går du op i et lavt sukkerindhold, vil dette proteinpulver fungere godt i forbindelse med din træning. Du kan vælge mellem forskellige smagsvarianter til opblanding, og du har derfor mulighed for at finde en favoritsmag, som du kan blande op med mælk eller vand. Smage såsom jordbær og kakao er sikre varianter, hvor du undgår en syntetisk smag. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 1 g 
  • Kulhydrater: 4 g
  • Protein: 88 g 

LinusPro – Sojaproteinpulver

LinusPro Sojaproteinpulver

Score: 6,5 ud af 10

Pris: 139 kr. (500 g)

Ønsker du vegetar eller veganer? Så er LinusPro Sojaproteinpulver sikkert noget for dig. Dette proteinpulver er 100 % vegetabilsk proteinkoncentreret og fri for fedt, gluten og laktose. Det kan være svært at opretholde et højt nok proteinindhold i kosten, hvis du er vegetar eller veganer. Sojaproteinpulveret er et godt bud på et sundt tilskud, der giver dig proteiner, uden at du skal gå på kompromis med din livsstil. 

Aminosyreprofilen i dette pulver er i lige så høj kvalitet som i Whey-produkter. Du skal derfor ikke være nervøs for at gå ned på kvaliteten eller proteinindholdet med dette produkt. 

LinusPro Sojaproteinpulver er ideelt til brug i flere diæter. For at opnå en mere varieret kost kan du kombinere dette sojaprotein med LinusPros ærteprotein. Ærteproteinet er ligeledes vegetabilsk og uden gluten og laktose. 

Bland din sojaproteinshake ligesom andre proteinpulvere.

Bodylab – Vegan Protein Blend

Bodylab Vegan Protein Blend (500 g)

Score: 6 ud af 10

Pris: 129 kr. (500 g)

Ønsker du et vegansk alternativ til Bodylabs Whey 100? Så har du her løsningen. Dette proteinpulver fra Bodylab er 100 % vegansk og fungerer dermed som et alternativ til valleprotein. Smagsvarianten er endnu kun i Smooth Chocolate. Hellere én smagsvariant, der smager godt, end alt for mange med middelmådig smag. 

Denne veganske proteinpulverblanding er særdeles velsmagende og består af havre, ris, hamp og ærteprotein. Ønsker du at undgå mælkeprodukter, er dette et lækkert alternativ. 

Du kan bruge blandingen som et mellemmåltid, i madlavningsopskrifter eller som en ganske almindelig shake. 

Mutant – Mutant Whey

Mutant Whey

Score: 7,5 ud af 10

Pris: 199 (908 g)

Mutant Whey er et populært proteinpulver, og det bliver brugt af flere atleter. Indholdet i proteinpulveret gør, at din krops evne til at opbygge ny muskelmasse øges. Med et højt proteinindhold er du sikker på at få kvalitet og værdi for pengene. Du kan både bruge proteinpulveret til at få en mere trimmet krop eller til at opbygge din muskelmasse. 

Proteinpulveret Mutant Whey har en rigtig god smag. Du oplever ingen grim eftersmag, og du vil heller ikke opleve, at det klumper. Den naturlige smag specielt ved smagsvarianten Strawberry Cream er et hit blandt mange fitnessudøvere. 

Er du nybegynder, er dette proteinpulver også noget for dig, da proteinindholdet er på et passende niveau. Du kan let blande pulveret enten med vand eller mælk. Og med en god smag slipper du for at skulle tvinge en proteinshake ned, der ikke smager godt. Det anbefales, at du tager en portion om morgenen. Har du ikke en shaker, kan du også blande pulveret op med en ske eller lignende. Resultatet er næsten det samme. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 6,7 g
  • Kulhydrater: 20 g
  • Protein: 60 g

Optimum Nutrition – Serious Mass

Serious Mass

Score: 7 ud af 10

Pris: 329 kr. (2.727 g)

Som navnet antyder, får du med dette proteinpulver en seriøs muskelvækst. Det er specielt godt, hvis du har udfordringer med at tage på. I Optimum Nutrition Serious Mass er der et højt indhold af kulhydrater – og samtidig en masse proteiner og mineraler. 

Serious Mass er weight gainer. Der er hele 1.250 kalorier pr. portion i proteinpulveret. Du kan derfor være sikker på at stige i vægt. Er du spinkelt bygget, kan dette produkt helt klart anbefales. Er du ikke af spinkel bygning, bør du overveje et andet proteinpulver, da indholdet af kulhydrater er højt. 

Du kan både indtage Optimum Nutrition Serious Mass efter eller før træning eller som et mellemmåltid – specielt som mellemmåltid, hvis du er af spinkel bygning. Du kan eventuelt mikse dette proteinpulver med et andet proteinpulver for at opnå et større indhold af protein. 

Blandingen af vitaminer og mineraler giver Serious Mass en komplet ernæringsprofil, og du er derfor godt dækket ind.

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 4,8 g
  • Kulhydrater: 25,1 g
  • Protein: 49,9 g

Bodylab – Casein Protein

Bodylab Casein Protein (750 g)

Score: 6,5 ud af 10

Pris: 189 kr. (750 g)

Dette proteinpulver er populært hos Bodylab. Proteinet er udvundet af skummetmælk og er dermed animalsk. Mælkeproteinkoncentratet herfra indeholder kasein af høj kvalitet. Ønsker du en langsom optagelse af proteiner, bør du kigge nærmere på dette produkt.

Du skal indtage Bodylab Casein Protein før sengetid – eller på et andet tidspunkt, hvor du gerne vil opnå en langsom optagelse af proteiner. Det anbefales, at indtaget af produktet spredes over flere måltider i løbet af din dag. 

Kaseinproteinpulver bliver ofte anvendt i kombination med valleproteinpulver. Du kan derfor kombinere Bodylab Casein Protein med for eksempel Bodylab Whey 100 for at opnå et endnu bedre resultat. 

Prisen er lidt højere på dette produkt end ved andre proteinpulvere. Du får til gengæld stor værdi for pengene. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 3,5 g
  • Kulhydrater: 8 g
  • Protein: 71 g

Scitec Nutrition – 100% Whey Protein Professional

100% Whey Protein Professional

Score: 7 ud af 10

Pris: 249 kr. (920 g)

Ønsker du et proteinpulver med et lavt laktoseindhold? Så læs mere om dette proteinpulver. Det har et meget lavt indhold af laktose, da det består af ultrafiltreret valleproteinkoncentrat. Det høje indhold af aminosyrer sikrer, at du restituerer hurtigere efter træning. Det er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker at øge din muskelmasse og forbedre din muskelopbygning. 

Scitec Nutrition 100% Whey Protein Professional indeholder nedbrydningsenzymer, der sikrer dig optimalt optag af næringsstoffer. En kombination af restitution og hurtigt optag af næringsstoffer bidrager til et godt produkt, som fungerer for både nybegyndere og mere erfarne træningsudøvere. 

Bland pulveret med vand eller mælk, så du får den ønskede konsistens. Du kan drikke det som et mellemmåltid og/eller efter din træning. Ønsker du det bedste resultat, bør du indtage 100% Whey Protein Professional tre gange dagligt.

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 6,5 g
  • Kulhydrater: 4,5 g
  • Protein: 73,3 g 

Nutramino Fitness Nutrition – Nutramino Whey Protein

Nutramino Whey Protein

Score: 5 ud af 10

Pris: 399 kr. (1.800 g)

Dette proteinpulver er populært her i Danmark, primært fordi det findes i mange fitnesscentre og derfor er kendt af mange. Proteinpulveret har en fin sammensætning af aminosyrer. Det er derfor oplagt at indtage pulveret som mellemmåltid eller efter træning. 

Du kan vælge mellem flere smagsvarianter og opnå 20 g protein pr. servering. Nutramino Whey Protein består af valleproteinkoncentrat og valleproteinisolat, som er to af de hurtigst optagelige proteinkilder, du kan finde. 

Nutramino er et godt alternativ til dig, der er på jagt efter et tilskud af protein til en god pris og samtidig ønsker høj kvalitet. Bland proteinpulveret op med vand eller mælk, så du finder den ønskede konsistens, og prøv forskellige smagsvarianter for at finde en favorit. 

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Fedt: 7,9 g
  • Kulhydrater: 12,5 g
  • Protein: 71,4 g

Fakta om proteiner – Hvad er det, og hvor meget har du brug for?

Proteiner er basalt set din krops byggesten. Det er specielt dine muskler, der har gavn af proteiner i kosten. For at dine muskler kan vokse, har de derfor brug for protein. 

Ifølge Samvirke er de nordiske næringsanbefalinger, at du skal have 10-20 % af din energi fra protein. Dette svarer til mellem 0,8 og 1,5 gram rent protein pr. kg kropsvægt. Anbefalingerne er beregnet ud fra voksne. En diæt med meget protein slanker og mætter desuden bedre end en kost med samme kalorieindhold – men en mindre mængde protein. 

Dyrker du hård vægttræning, har du dog et større behov for protein. Her bør du indtage 2-2,5 gram rent protein pr. kg kropsvægt. Muskeltilvæksten forløber rigtig godt, hvis du holder dig omkring de 2 gram rent protein pr. kg kropsvægt. Vejer du 80 kg, skal du altså indtage mellem 160 og 200 gram rent protein om dagen. Hvis du indtager 100 gram protein gennem din vanlige kost, kan du dække det sidste ind med proteinpulver og proteinshakes. 

Hvad er det bedste proteinpulver?

Det er ikke muligt at udnævne en bestemt type som det bedste proteinpulver. Det varierer, hvad der er bedst – folk er forskellige, og det er derfor individuelt, hvad der fungerer. Det mest optimale proteinpulver varierer desuden efter, hvilket mål og hvilke behov du har. 

Whey-proteinpulver, som blandt andet er i denne proteinpulver test, er det mest populære proteinpulver. Ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Valleproteinet er en god proteinkilde, der dækker de fleste behov, og det er derfor det rette valg for de fleste at købe et sådant produkt som for eksempel testvinderen Bodylab Whey 100. Kroppen optager og udnytter dette protein særligt godt, hvilket er endnu en grund til, at det er så populært blandt både nybegyndere og professionelle atleter. 

Valleproteinet indeholder cirka 80 % protein, der er hurtigt optageligt. Ønsker du i stedet et langsomt optageligt protein, skal du vælge kaseinproteinpulver, der langsomt bliver frigjort i blodet over flere timer. 

Er du laktoseintolerant og/eller mælkeallergiker, er der andre muligheder for dig, når det kommer til proteinpulver. Her kan du for eksempel bruge det mest eksklusive Bodylab Whey 100 ISO Pure, da laktoseindholdet er minimalt. Har du mælkeallergi, og kan du ikke tåle proteiner i valleproteinpulveret, bør du kigge på et sojaproteinpulver – for eksempel fra LinusPro. 

Hvis du er spinkelt bygget, har du måske brug for weight gainer, som sammen med andet proteinpulver kan give den rette blanding for dig. Der er nemlig fordele ved at kombinere flere typer af proteinindhold, og du får på den måde de bedste egenskaber fra hver variant. 

Test af protein – opnå en større muskelmasse

Vi har testet forskellige proteinpulvere på det danske marked. Alle typer i denne test er blandt de bedste. Kig på proteinpulverets score og næringsindhold, så du kan vurdere, hvor du får meget for pengene – og om du helst vil prioritere den rette smag eller et højt proteinindhold. Eller om du gerne vil have et billigt proteinpulver eller et mere eksklusivt produkt. 

Som vores proteinpulver test viser, er Bodylabs Whey 100 vinderen og dermed det bedste proteinpulver. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er dette et rigtig godt proteinpulver, der matcher de flestes behov og ønsker. Du kan derfor roligt teste nogle af smagsvarianterne for at finde din yndlingsshake, som du kan indtage efter træning eller som mellemmåltid. 

Ingen Kommentarer

    Skriv en kommentar