Badevægt med fedprocent måler og BMI – Stor test af smarte badevægte

Smid din gamle badevægt ud og få dig en ny smart badevægt der kan måle din fedtprocent og dit helbred – hvis du har råd. Vi har testet 3 af de mest populære smarte badevægte fra Withings, Fitbit og Tanita og alle 3 er med priser over 1000 kr. en god del dyrere end en almindelig badevægt. Leder du efter en billig badevægt der kan måle fedtprocent, så anbefaler vi i stedet for Bosch PPW3320 til omkring 500 kr. (åbner i nyt vindue). Ellers så læs videre og se konklusionen lige nedenunder eller læs anmeldelser i detaljer af hver badevægt.

Anbefalede badevægte med fedtprocent måler:

Withings WS-50

withingsws50 Testvinder – Withings WS-50 Flot, holdbar og med en masse funktioner forbundet til internettet – Withings WS-50 er markedets bedste smarte WiFi badevægt der måler vægt, BMI, fedtprocent og hvilepuls og sender det hele automatisk op i ’skyen’.

Billigst hos Made4Men.dk – 1249 kr.

Fitbit Aria

fitbit aria Fitbit Aria Fitbit Aria badevægt er også smart, flot og funktionel og ligesom Withings er den også forbundet til internettet gennem WiFi og din smartphone. Den måler vægt, BMI og fedtprocent og forbinder med din Fitbit konto.

Billigst hos Made4Men.dk – 899 kr.

Tanita BC545N

tanita545 Tanita BC545 Badevægten for den seriøse atlet eller bodybuilder måler vægt, BMI, fedtprocent men også en masse andet som Basal Metabolic Rate og meget mere. Desværre har BC545 ikke WiFi mulighed. For dig der går mere op i data end i brugervenlighed og form.

Billigst hos Abilica.dk – 1395 kr.

Withings Smart Body Analyzer

withingsws50

Withings WS-50 er testens vinder. Der er badevægte der har flere funktioner, som for eksempel Tanitas topmodeller, men der er ingen der kan slå Withings kombination af flot og holdbart udseende, smarte bruge af teknologi, apps og wifi, samt en pris der er til at betale – selv om den stadig koster. Withings måler din vægt, dit BMI, din fedtprocent (og Lean Body Mass), din hvilepuls og kan endda måle luftkvaliteten derhjemme.

→ Læs vores artikel om smarte fitness armbånd

Først udseendet – Withings WS-50 er testens klart flotteste badevægt med en overflade af tempereret glas og keramik. Den er lækker at se på og vil kunne stå fremme på selv det meste stylede design badeværelse. Der er mere Apple end OBH over denne badevægt. Det store LCD display gør det nemt at aflæse vægt og fedtprocent. Badevægten føles utvivlsomt som et kvalitetsprodukt og det er godt for med en pris på over 1000 kr. skulle den også gerne være det.

Fedprocent og BMI uden besvær

withingsappWithing måler som sagt din fedtprocent og ligesom andre badevægte af samme slags gør den det ved at sende en svag strøm op igennem dine ben. Modstanden herfra fortæller så hvor meget der er fedt og hvad der er knogler og Lean Body Mass (muskler).

Ligesom med andre vægte er den følsom over for udsving i væske i kroppen eller om du har spist. Hvis du vil have et præcist resultat skal du derfor veje dig på samme tid af dagen og med samme væskeindhold. Det bedste tidspunkt er derfor om morgenen efter ud har været på toilettet. Gør du det hver dag får du meget præcise målinger.

Smart badevægt med fuld integration med din telefon, tablet eller computer

Det smarteste ved Withings Smart Body Analyser er den nemme og omfattende integration med teknologien i din hverdag. Du tilkobler vægten til din smartphone først og derefter til dit Wifi derhjemme (hvis du har det). Nu kan badevægten så automatisk sende data til din Withings konto på nettet, hvorfra du kan følge med i alle dine helbredstal fra et sted. Det er nemt og tager ikke mere end 5 minutter at få sat op. Er I flere der bruger vægten skal I bare hver oprette en profil og så kan vægten automatisk regne ud hvem af jer der står på vægten og sende data det rigtige sted hen.

Noget helt andet og smart er at Withings modsat konkurrenten Fitbit Aria har gjort deres software tilgængelig for andre udviklere. Det vil sige at du også kan få sendt dine oplysninger fra for eksempel en Jawbone Up armbånd eller en blodtryksmåler til din Withing app. Dermed kan du samle ALLE dine helbredstal i et display og det er virkelig smart – log ind et sted og se præcis hvordan din krop har det.

Ulempen? Prisen. Withings er dyr og koster over 1000 kr., og som badevægt alene er den nok unødvendig. Men til dig der træner og elsker at følge med i udviklingen i din form, så er den genial.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Coolstuff.dk 1.099,00 DKK 0,00 DKK 1.099,00 DKK Læs mere
Proshop.dk 1.099,00 DKK 0,00 DKK 1.099,00 DKK Læs mere
Made4Men.dk 1.299,00 DKK 0,00 DKK 1.299,00 DKK Læs mere

FitBit Aria Wifi badevægt

fitbit aria

Er du teknologi og fitnessentusiast kender du sikkert allerede Fitbit for deres armbånd der måler puls og aktivitet i løbet af dagen. Fitbit har – selvfølgelig – også lavet en badevægt der integrerer med din Fitbit konto og det er de sluppet godt fra, men ikke lige godt som Withings.

Fitbit Aria er en badevægt der kan måle vægt, BMI og fedtprocent og automatisk sende disse data op i skyen til din Fitbit konto. Der er mulighed for 8 individuelle konto så hele familien er dækket. Du kan tilslutte din Fitbit Aria gennem dit Wifi alene eller gennem din smartphone eller begge. Altså stort set samme funktioner som Withings.

Fitbit er en flot badevægt i enten hvid eller sort. Ligesom Withings kan du sagtens have den stående fremme i et moderne badeværelse, den er flot og funktionel og udstråler kvalitet, selv om plastik bunden føles en smule billig.

Du tilslutter din Aria ved at downloade et program hvis du er på Mac eller PC og herefter tilslutte til din Aria for at fortælle den hvilket netværk og Fitbit konto den skal bruge. Bruger du smartphone downloader du bare en app der gør det samme. Tidligere havde der været en smule problemer for nogle Android brugere med at få tilsluttet, men det skulle altså være løst nu.

Mål let vægt, fedtprocent og BMI

Når Aria er sat up er det nemt at finde ud af hvor slank eller tyk du er. Fitbit bruger samme teknologi som Withings, hvilket er at sende en svag strøm op i fødderne for at måle modstanden. Det er standard for den slags vægte og som altid er det vigtig at være konsistent med hvornår du vejer dig. Gør det om morgenen efter toiletbesøg og uden at have drukket (ret meget) væske. Så får du stabile resultater, ellers kan det svinge meget men det gælder for dem alle sammen, ikke kun Fitbit.

Fitbit sender dine data til din Fitbit konto og her kan du altså enten på din app eller på nettet tjekke dine detaljer, hvor meget du har tabt dig, dine ændringer i BMI og fedtprocent og så videre. Der er klart flere informationer at finde på net-versionen end på appen.

Fitbit Aria er en fin og stabil badevægt med smarte funktioner, men Withings slår den alligevel, ikke mindst fordi den kan integreres med langt flere produkter modsat Fitbit som kun fungerer med sig selv.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Proshop.dk 741,00 DKK 0,00 DKK 741,00 DKK Læs mere
Made4Men.dk 999,00 DKK 0,00 DKK 999,00 DKK Læs mere

Tanita BC545N og andre Tanita badevægte

tanita545Tanita er den helt store spiller når det gælder vægte, ikke bare badevægte men alle slags super præcise vægte og Tanita var de første, og i lang tid også de eneste, der lavede vægte med fedtprocent måling der fungere. Deres bedst sælgende model hedder BC545 og er testens mest avancerede men også mindst brugervenlige vægt.

Tanita BC545 er en vildt avanceret vægt og vildt fed hvis du er fitness-nørd der vil vide så meget som muligt om din kondition. Vægten måler din vægt, BMI, fedtprocent totalt og fedtprocent fordelt på kropsdele, knoglevægt, vurdering af kropstype, vurdering af helbred, vurdering af Basal Metabolic Rate (hvor mange kalorier du forbrænder i hvile), samt fedtprocent omkring maven (visceralt fedt).

Det er lidt af en samling funktioner i et stykke elektronik!

Der er ingen tvivl om at Tanita badevægten er klart den mest avancerede. Alene udregningen af BMR i kalorier er en stor hjælp når du skal udregne dit kalorieforbrug eller lægge en kostplan. Det er også virkelig brugbart at se hvor meget muskelmasse du har og hvor. Det kan bruges når du taber dig til at finde ud af hvor meget muskler du taber i forhold til fedt. Årsagen til at Tanita kan give dig denne ekstra information i forhold til Fitbit og Withing er at den bruger to håndtag du holder i. Derfor kan den måle i forhold til både overkrop og underkrop.

Men problemet med Tanita er at vægten som standard ikke er Wifi kompatibel og at alle aflæsninger derfor er på det lille display med mindre du tilslutter Garmin Connect eller bruger noget andet USB nøgle. Det er væsentlig mere arbejde.

Er du ikke interesseret i at bruge nogle online apps, men har det fint med bare at aflæse fra display, så er det selvfølgelig ikke noget problem. Tanita er en vægt der mere henvender sig til atleter alligevel og den er da bestemt heller ikke nogen æstetisk nydelse. Vælg den hvis du er atlet eller bodybuilder og er interesseret i så meget data som muligt.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
Wupti.com 1.426,00 DKK 0,00 DKK 1.429,00 DKK Læs mere
Fitnessgruppen 1.595,00 DKK 0,00 DKK 1.595,00 DKK Læs mere
WhiteAway.dk 1.599,00 DKK 0,00 DKK 1.599,00 DKK Læs mere
Med24 1.999,95 DKK 0,00 DKK 1.999,95 DKK Læs mere
Viivaa.dk 2.999,00 DKK 0,00 DKK 2.999,00 DKK Læs mere

Eric er ivrig roer på vandet om sommeren og til vinter i træningslokalet. Han skriver om romaskiner og rotræning.
Ingen Kommentarer

    Skriv en kommentar